Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme og afslag på dispensation for en ejendom i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Silkeborg Kommunes byråd godkendte den 27. februar 2012 et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S om tilslutningspligt for området. På baggrund heraf pålagde kommunen den 7. marts 2012 klagerens ejendom tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S.

Klageren indsendte den 9. marts 2012 en klage til Silkeborg Kommune over afgørelsen og ansøgte samtidig om dispensation fra tilslutningspligten. Kommunen behandlede sagen fornyet og fastholdt den 12. oktober 2012 pålægget om tilslutningspligt, samtidig med at der blev meddelt afslag på dispensation.

Projektforslag og høring

Silkeborg Varme A/S anmodede den 18. januar 2011 Silkeborg Kommune om godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning af Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Området var tidligere udlagt til individuel naturgasforsyning, og projektforslaget indebar en ændring af områdeafgrænsningen. Kommunen godkendte ændringen af områdeafgrænsningen den 8. juni 2011, en afgørelse der ikke blev påklaget.

Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt blev sendt i høring hos berørte grundejere den 9. juni 2011. Af høringsbrevet fremgik det, at tilslutning for eksisterende bebyggelse skulle ske inden for ni år, og at der var mulighed for at søge dispensation. Projektforslaget var ikke vedlagt brevet, men kunne rekvireres eller ses på kommunens hjemmeside. Kommunen begrundede sin indstilling om at godkende tilslutningspligten med, at det ville fremskynde tilslutningen og øge den samlede tilslutningsgrad, hvilket blev vurderet som samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte følgende til støtte for sin klage:

• Økonomisk tab: Klageren havde udskiftet sit naturgasfyr for blot fem år siden, hvilket var en stor investering, der blev lånefinansieret. Det ville medføre et betydeligt økonomisk tab, hvis fyret ikke kunne udnyttes i dets restlevetid.
• Økonomisk situation: Klageren er folkepensionist med en årlig skattepligtig indkomst på 66.787 kr. i 2012 og har ikke økonomisk råderum til yderligere udgifter.
• Tvangsforanstaltning: Klageren fandt det utilstedeligt, at kommunen anvendte tvang til at pålægge tilslutningspligt.

Silkeborg Kommune og Silkeborg Varme A/S fremkom ikke med yderligere bemærkninger til sagen ud over de allerede fremsendte akter.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelser af 7. marts 2012 og 12. oktober 2012 for så vidt angår pålægget af tilslutningspligt. Nævnet ophævede dog kommunens afgørelse af 12. oktober 2012 vedrørende afslaget på dispensation fra tilslutningspligten og hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling i kommunen.

Sagsbehandling

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune ved sin afgørelse af 27. februar 2012 havde inddraget opdaterede brugerøkonomiske beregninger for 2012, som ikke var en del af det materiale, de berørte grundejere blev hørt over den 9. juni 2011. Dette udgjorde en manglende partshøring i strid med Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Dog fandt nævnet, at denne sagsbehandlingsfejl var repareret under klagesagens behandling, da klageren blev bekendt med oplysningerne og fik mulighed for at udtale sig. De opdaterede beregninger ændrede desuden ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at det var i strid med Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 8 om indholdskrav til projektforslag eller Tilslutningsbekendtgørelsen § 4 om skriftlig underretning.

Projektforslaget om tilslutningspligt

Nævnet fastslog, at kommunalbestyrelsen har et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt i henhold til Varmeforsyningslovens § 11 og Varmeforsyningslovens § 12. Beslutningen skal baseres på saglige hensyn som miljø, varmepris eller sikring af investeringer. Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, og de anvendte beregningseksempler for brugerøkonomi var egnede til en generel illustration. Der er ikke krav om positiv brugerøkonomi for at pålægge tilslutningspligt. Kommunens behandling af projektforslaget var i overensstemmelse med Tilslutningsbekendtgørelsen § 4, Tilslutningsbekendtgørelsen § 5 og Tilslutningsbekendtgørelsen § 20, stk. 1. Energiklagenævnet stadfæstede derfor pålægget om tilslutningspligt.

Dispensation fra tilslutningspligten

Behandlingen af dispensationsansøgningen skulle ske efter den nugældende Tilslutningsbekendtgørelse § 24, stk. 4.

Dispensation for folkepensionister

Kommunens afslag på dispensation efter Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 2 blev stadfæstet, da klageren ikke havde fast bopæl på ejendommen, hvilket er en betingelse for dispensation for folkepensionister i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 2, nr. 3.

Dispensation på grund af økonomiske forhold

Kommunens afslag på dispensation i medfør af Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 1 på grund af klagerens økonomiske forhold blev også stadfæstet. Nævnet bemærkede, at en sådan ansøgning først bør vurderes, når tilslutningspligten er ved at indtræde, da det først på dette tidspunkt reelt kan vurderes, om ejeren bringes i en urimelig situation.

Dispensation på grund af restlevetid for naturgasfyr

Klagerens ønske om at udnytte sit naturgasfyr i dets restlevetid blev af kommunen vurderet efter Tilslutningsbekendtgørelsen § 15, stk. 1. Energiklagenævnet fandt dog, at dette forhold skulle vurderes efter Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 1, som giver mulighed for at forlænge tilslutningsfristen i særlige tilfælde. Med henvisning til forarbejderne til Varmeforsyningslovens § 12, stk. 2 (der viderefører § 19 i den oprindelige varmeforsyningslov fra 1979), kan tidspunktet for installation, omkostninger og restlevetid for et individuelt forsyningssystem udgøre et særligt forhold, der berettiger en forlængelse af tilslutningsfristen.

Energiklagenævnets hjemvisning

Silkeborg Kommune havde ikke foretaget en vurdering af, om restlevetiden på klagerens naturgasfyr var af en sådan længde, at der burde ske en forlængelse af tilslutningsfristen i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 1. Denne mangel blev anset for væsentlig, og afgørelsen var derfor ugyldig for denne dels vedkommende. Energiklagenævnet ophævede kommunens afslag på dispensation fra tilslutningspligten og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen, således at kommunen som første instans kan indhente de nødvendige oplysninger og foretage en konkret vurdering af spørgsmålet om forlængelse af tilslutningsfristen.

Klageadgang og søgsmål

Afgørelsen er truffet i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningslovens § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Tilslutningsbekendtgørelsen § 21, stk. 5, jf. Varmeforsyningslovens § 26, stk. 4.