Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme

Silkeborg Kommune godkendte den 27. februar 2012 et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S (tidligere Silkeborg Fjernvarme A/S) om tilslutningspligt for ejendomme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Dette projekt indebar en ændring af områdeafgrænsningen fra individuel naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning. Som følge heraf pålagde kommunen den 6. marts 2012 klagerens ejendom tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S.

Klageren indsendte en klage den 4. april 2012 til Silkeborg Kommune, som videresendte den til Energiklagenævnet den 13. april 2012.

Baggrund for kommunens afgørelse

Silkeborg Varme A/S anmodede i januar 2011 Silkeborg Kommune om godkendelse af projektforslaget. Kommunen godkendte den 8. juni 2011 ændringen af områdeafgrænsningen fra naturgas til fjernvarme. Ansøgningen om tilslutningspligt blev sendt i høring den 9. juni 2011 til berørte grundejere, herunder klageren. Høringsbrevet informerede om en niårig frist for tilslutning for eksisterende bebyggelse og henviste til, at projektforslaget kunne ses på kommunens hjemmeside.

Kommunens begrundelse for at pålægge tilslutningspligt var baseret på flere hensyn:

• Samfundsøkonomi: Projektet havde en samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr.
• Energiudnyttelse: Fjernvarme produceres som kraftvarme, hvilket giver en mere effektiv energiudnyttelse end individuel naturgasforsyning.
• Miljø og fleksibilitet: Bidrag til kommunens vision om CO2-neutral varmeforsyning inden 2030 og stop for fossile brændsler, da fjernvarmeværker kan anvende forskellige brændsler og fungere som energilagre.
• Investeringssikkerhed: Pålæg af tilslutningspligt var en forudsætning for, at Silkeborg Varme A/S ville investere 76 mio. kr. i nye ledninger.

Kommunen lagde til grund, at den gennemsnitlige forbruger ikke ville få større udgifter til opvarmning. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12 samt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at tilslutning til fjernvarme ville medføre betydelige udgifter på ca. 100.000 kr., fordelt på nye installationer (ca. 56.000 kr.), tilslutningsbidrag (32.200 kr.) og lukning af naturgas (7.000 kr.). Klageren, der forventede at gå på pension om ca. 10 år, argumenterede for, at de ikke havde økonomisk mulighed for at afholde disse udgifter, da de var nødsaget til at nedbringe eksisterende lån i huset for at kunne blive boende efter pensionering.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til klagerens ejendom.

Sagsbehandling og partshøring

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012 i sin afgørelse, som ikke var en del af det materiale, grundejerne oprindeligt blev hørt over i 2011. Dette udgjorde en sagsbehandlingsfejl i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1, da oplysningerne var af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for parten.

Nævnet fandt dog, at denne sagsbehandlingsfejl var blevet repareret under klagesagens behandling, idet klageren var blevet bekendt med de opdaterede beregninger og havde haft mulighed for at kommentere dem. Derfor fandt Energiklagenævnet ikke tilstrækkelig anledning til at ophæve kommunens afgørelse på grund af denne fejl. Nævnet vurderede desuden, at de opdaterede beregninger for 2012 ikke ændrede projektforslagets karakter i en sådan grad, at kommunens fremgangsmåde var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 sammenholdt med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Vurdering af projektforslaget og tilslutningspligt

Energiklagenævnet fastslog, at Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12 giver kommunalbestyrelsen et meget vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt. Kommunens beslutning skal baseres på saglige hensyn, såsom miljøhensyn, varmepriser og beskyttelse af investeringer. Loven kræver ikke, at brugerøkonomien nødvendigvis skal være positiv.

Nævnet vurderede, at projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1-10. De anvendte standardberegningseksempler for brugerøkonomi blev anset for egnede til en generel illustration af de økonomiske konsekvenser. Kommunens behandling af projektforslaget, herunder underretning af grundejere, blev fundet at være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 4, 5 og 20, stk. 1.

Kommunens afgørelse om at godkende projektforslaget og pålægge tilslutningspligt blev anset for at være baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre energiudnyttelse og sikring af værkets investeringer.

Vejledning om dispensation

Energiklagenævnet vejledte klageren om muligheden for at søge dispensation fra tilslutningspligten i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 (ved urimelig økonomisk situation) eller Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2 (hvis klageren bliver folkepensionist inden tilslutningsfristen). Ansøgning om dispensation skal indsendes til kommunen, når tilslutningspligten er ved at indtræde, og skal indeholde detaljerede oplysninger om husstandens økonomiske forhold.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 5, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.