Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme

Silkeborg Kommune pålagde den 6. marts 2012 en ejendom tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S, efter at byrådet den 27. februar 2012 havde godkendt et projektforslag herom. Ejeren klagede den 30. marts 2012 over afgørelsen og anmodede om fritagelse eller dispensation fra tilslutningspligten. Kommunen behandlede sagen fornyet og fastholdt den 27. september 2012 pålægget om tilslutningspligt samt afslog ansøgningen om dispensation eller fritagelse.

Baggrund for tilslutningspligten

Silkeborg Varme A/S anmodede den 18. januar 2011 Silkeborg Kommune om godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning af Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Området var tidligere udlagt til individuel naturgasforsyning, og projektforslaget indebar en ændring af områdeafgrænsningen. Værket ønskede at pålægge eksisterende og nye bebyggelser tilslutningspligt.

Høringsproces og kommunens begrundelse

Kommunen underrettede de berørte grundejere, herunder klageren, om projektforslaget ved brev af 9. juni 2011. Brevet informerede om, at tilslutning for eksisterende bebyggelse skulle ske inden for ni år, og at projektforslaget kunne rekvireres eller ses på kommunens hjemmeside. Kommunen var indstillet på at godkende ansøgningen, da et påbud om tilslutningspligt ville fremskynde tilslutningen og øge den samlede tilslutningsgrad. Kommunen vurderede, at det var samfundsøkonomisk fordelagtigt at udbrede fjernvarme frem for at fastholde naturgas, og at den gennemsnitlige forbruger ikke ville få større udgifter, da fjernvarmen produceres som kraftvarme, hvilket giver en bedre energiudnyttelse.

Høringsbrevet var vedlagt bilag, der uddybede varsel om påbud, økonomiske følger, retsvirkninger, regler for fritagelse og dispensation samt lovgrundlaget, herunder Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17. Klageren fremkom ikke med bemærkninger under høringsperioden.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte følgende til støtte for sin klage:

• Klageren havde underskrevet en underskriftsindsamling imod tilslutningspligten.
• Ejendommen havde et velfungerende naturgasfyr, og naturgas var ved at blive en mere miljøvenlig opvarmningsform.
• Omstillingen til fjernvarme ville være en bekostelig affære, da fjernvarmen var dyrere end naturgas, og der skulle betales afgift for opsigelse af kundeforholdet til naturgasleverandøren.
• Der burde være valgfrihed for opvarmningsform.

Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelser af 6. marts 2012 og 27. september 2012 om pålæg af tilslutningspligt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Sagsbehandlingsfejl og partshøring

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune ved godkendelsen af projektforslaget om tilslutningspligt havde inddraget opdaterede beregninger for brugerøkonomien for år 2012, som ikke var en del af det materiale, de berørte grundejere blev hørt over i 2011. Selvom forskellen ikke var væsentlig, var brugerøkonomien et hovedhensyn for kommunens afgørelse. Kommunen burde derfor have partshørt klageren over de nye oplysninger i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Energiklagenævnet fandt dog, at denne sagsbehandlingsfejl var repareret under klagesagens behandling, da klageren blev bekendt med oplysningerne og fik mulighed for at kommentere dem. De opdaterede beregninger ændrede ikke projektforslagets karakter i en grad, der stred mod Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 eller Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Vurdering af projektforslaget

Nævnet fastslog, at Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12 giver kommunen et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt baseret på saglige hensyn som miljø, varmepris og sikring af investeringer. En positiv brugerøkonomi er ikke et lovkrav. Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 1-10, og de anvendte beregningseksempler for brugerøkonomi var egnede til en generel illustration. Kommunens høringsprocedure, hvor projektforslaget blev gjort tilgængeligt online eller ved rekvirering, var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4 og Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Den skriftlige meddelelse om godkendelse og pålæg af tilslutningspligt var ligeledes i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 5 og Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1. Kommunens afgørelse om at godkende projektforslaget var baseret på saglige hensyn.

Afslag på fritagelse fra tilslutningspligt

Silkeborg Kommune havde meddelt afslag på fritagelse fra tilslutningspligt. Reglerne for fritagelse fremgår af Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1, som omhandler tilfælde, hvor omstillingen er uforholdsmæssigt bekostelig på grund af nødvendige, større installations- eller bygningsmæssige ændringer. Tilslutningsafgifter skal ikke indgå i denne vurdering. Energiklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger om de konkrete omkostninger ved omstillingen af klagerens ejendom til fjernvarme. Kommunen havde derfor ikke det fornødne grundlag til at foretage den konkrete vurdering af, om ejendommen var omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Denne mangel udgjorde en væsentlig fejl, der gjorde afgørelserne ugyldige. Energiklagenævnet ophævede derfor kommunens afgørelser og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal som første instans indhente de nødvendige oplysninger og foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det vil være uforholdsmæssigt bekosteligt at omstille ejendommen til fjernvarme. Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.