Tvist om fastsættelse af kontorente og Danica Pensions informationspligt vedrørende Danica Traditionel

Sagen omhandler en pensionskundes klage mod Danica Pension vedrørende forrentningen af kundens "Danica Traditionel" pensionsordning og selskabets manglende gennemsigtighed i fastsættelsen heraf.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren har en pensionsordning i rentegruppe D1 hos Danica Pension, som har en værdi på knap 1.133.000 kr. Forrentningen (kontorenten) på denne ordning har oplevet betydelige fald, fra 1,8 % i 2021 til 0,0 % fra juli 2022. Samtidig har klageren bemærket, at andre rentegrupper (f.eks. D2 og D4) har oplevet stigninger i deres kontorente i samme periode. Klageren har desuden observeret små negative beløb (-2 kr. eller -3 kr.) under "kontorente" på sine månedlige pensionsoversigter, selvom den oplyste kontorente er 0,0 %.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren har primært klaget over:

• Manglende forklaring fra Danica Pension på forskellen i forrentningen mellem de forskellige rentegrupper.
• Manglende vilje til at fremlægge regnskabsmæssig dokumentation for baggrunden for forrentningen i rentegruppe D1.
• Bekymring for, at Danica Pension omfordeler afkast fra rentegruppe D1 til andre rentegrupper, hvilket favoriserer visse pensionskunder.
• Uforståenhed over de negative beløb på pensionsoversigten, når kontorenten er 0,0 %.

Klageren har gentagne gange anmodet om en skriftlig redegørelse for disse forhold og har afvist tilbud om telefonsamtaler, da klageren ønsker dokumentation for kommunikationen.

Selskabets påstande og argumenter

Danica Pension har anført, at:

• Inddelingen af kundernes opsparingsmidler i forskellige rentegrupper er foretaget for at sikre, at der ikke overføres midler mellem kundegrupper, hvilket ville være i strid med lovgivningen, herunder Finanstilsynets bekendtgørelse om kontributionsprincippet.
• Finanstilsynet løbende påser og kontrollerer, at den enkelte rentegruppe ikke forfordeles, og at det kollektive bonuspotentiale overføres til kundernes pensionspolicer i et rimeligt omfang.
• Resultaterne, fremtidsforventningerne og kontorenten kan udvikle sig i forskellige retninger i de enkelte rentegrupper, da der investeres forskelligt afhængigt af rentegruppens soliditet og risikoen forbundet med stillede garantier.
• Selskabet ikke er forpligtet til at fremlægge afkastrapporter eller regnskaber for de individuelle rentegrupper til klageren.
• De små negative beløb på kontooversigten skyldes afrundinger, idet selskabets IT-system anvender kroner og øre, mens kontooversigten viser beløb i hele kroner. Den reelle kontorente er 0,00 kr. i IT-systemet, når den er 0 %.
• Selskabet har givet klageren overordnet information om de faktorer, der påvirker kontorenten.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet har afgjort, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at fremlægge yderligere information til klageren om selskabets fastsættelse af kontorente i de forskellige rentegrupper. Nævnet bemærker, at Finanstilsynets bekendtgørelse om kontributionsprincippet fastsætter regler for pensionsselskabers opdeling af bestanden af forsikringer i rentegrupper. Pensionsselskabernes nærmere bestemmelser for opdeling i grupper og regler for at flytte forsikringer fra en gruppe til en anden skal anmeldes til Finanstilsynet, jf. bekendtgørelse om kontributionsprincippet § 3, stk. 6 og 11.

Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for så vidt angår pensionsselskabernes anvendelse af rentegrupper og selskabernes tekniske grundlag for tilskrivning af bonus og kontorenter. Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at selskabet har begået fejl i forbindelse med fastsættelse af kontorenten i de forskellige rentegrupper, herunder i klagerens rentegruppe D1.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at selskabets informationsforpligtelse reguleres af blandt andet bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler. Der kan efter nævnets opfattelse ikke ud af denne bekendtgørelse, god skik-regler eller øvrige retsregler udledes en forpligtelse for selskabet til at stille afkast- eller regnskabsrapporter for selskabets enkelte rentegrupper til rådighed for klageren. Selskabet ses at have givet klageren overordnet information om, hvilke hensyn og faktorer der har indvirkning på selskabets fastsættelse af kontorenten i de forskellige rentegrupper.