Forsia Forsikring A/S: Afvisning af dækning for høreskade efter skydebanebesøg

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager (Klageren) og Forsia Forsikring A/S (Selskabet) vedrørende dækning af hørenedsættelse under en ulykkesforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 3. december 2023 en høreskade på begge ører, som han oplevede i forbindelse med et besøg på en indendørs skydebane den 12. oktober 2023 i udlandet. Klageren anvendte ørepropper under skydningen, som foregik med et semi-automatisk gevær uden lyddæmper. Han oplevede umiddelbart efter skydningen svært ved at høre, hvilket dog bedredes efter nogle dage. Efter hjemkomst kontaktede Klageren egen læge, som konstaterede hørenedsættelse og propfornemmelse, men ingen udflåd fra ørerne. Senere undersøgelser hos ørelæger og hørecentre viste varierende resultater, men en diagnose af aldersbetinget høretab (Presbyacusis) blev stillet, og der blev umiddelbart ikke fundet tegn på støjskade.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker, at Selskabet rekvirerer en medicinsk undersøgelse hos en speciallæge i høretab fra støjpåvirkning. Han mener, at kun en sådan specialist kan afdække den præcise årsag, prognose, behandlingsmuligheder og méngrad af hans høretab. Klageren anfører, at han ikke havde hørenedsættelse før den anmeldte hændelse, og har fremlagt tre vidneerklæringer, der ifølge ham dokumenterer dette. Han bestrider, at de foretagne undersøgelser er tilstrækkelige, da de ikke er ensartede, og to af dem viser asymmetri med mest hørenedsættelse på højre øre, som var udsat for mest støj. Klageren hævder, at de generelle høreundersøgelser for støjskader ikke afdækker tegn på støj fra en spontan trykbølge som ved skydning, hvilket adskiller sig fra vedvarende støj fra larmende maskiner. Han afviste Selskabets tilbud om selv at få udført den medicinske undersøgelse, da han opfattede det som useriøst og potentielt partisk.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at der ikke er dokumenteret årsagssammenhæng mellem påvirkningen på skydebanen og klagerens hørenedsættelse. Selskabet fastholder, at afgørelserne er truffet på et tilstrækkeligt lægeligt grundlag, og at det ikke er relevant at indhente yderligere specialistudredning. Selskabet anfører, at de ensartede audiogrammer og vurderinger fra ørelæger og audiologer entydigt viser, at der ikke kan konstateres en støjskade efter hændelsen. De mener, at hørenedsættelsen mere sandsynligt skyldes langdistanceflyvning under forkølelse og/eller er aldersbetinget. Selskabet tillægger de fremlagte vidneudsagn ingen vægt, da de er subjektive vurderinger fra lægmænd. Selskabet bemærker, at de tilbød Klageren at sætte klagesagen i bero, så han selv kunne indhente supplerende lægelige oplysninger, hvilket Klageren dog afviste.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at indhente en specialistudredning, idet sagen vurderes at være tilstrækkeligt lægeligt belyst til at kunne afgøres. Nævnet kan ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning, da der ikke er godtgjort årsagssammenhæng mellem klagerens høretab og den anmeldte hændelse.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har bevist årsagssammenhængen mellem hændelsen den 12. oktober 2023 og hørenedsættelsen. Det fremgår af journalen af 19. januar 2024, at ørelæge/audiolog vurderede, at klagerens audiogram ikke viste tegn på støjskade, og at der i stedet var tale om aldershøretab. Klagerens øvrige anbringender, herunder henvisningen til e-mail af 26. februar 2024 fra speciallæge og vidneudsagn, kan ikke føre til et andet resultat.