Afslag på lønsikring ved tidsbegrænset ansættelse - Forsia Forsikring A/S

Sagen omhandler en klage mod Forsia Forsikring A/S vedrørende et afslag på udbetaling af lønsikring til en forsikringstager, der var ansat i tidsbegrænsede projektstillinger.

Sagens baggrund

Klageren havde tegnet en lønsikring hos Forsia Forsikring A/S. Klageren var ansat i flere tidsbegrænsede projektstillinger hos samme arbejdsgiver, senest fra den 3. januar 2024 til den 31. marts 2024. Ansættelseskontrakten angav en tidsbegrænset ansættelse med mulighed for forlængelse. Klageren blev ledig den 1. april 2024 og anmeldte ledigheden til selskabet den 27. marts 2024.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte, at afslaget på lønsikring var uberettiget. Klageren argumenterede, at stillingsopslaget ikke indikerede en tidsbegrænset stilling, og at både et konsulentbureau og arbejdsgiveren havde bekræftet, at ansættelsen var tiltænkt forlængelse eller fastansættelse. Arbejdsgiveren havde udtalt, at projektet blev sat på hold på grund af omstrukturering, hvilket forhindrede en planlagt forlængelse. Klageren mente at have haft en berettiget forventning om forlængelse eller fastansættelse, understøttet af virksomhedens praksis med at fastansætte konsulenter efter en periode.

Klageren påpegede også en telefonsamtale med selskabet den 11. marts 2024, hvor klageren oplyste om den tidsbegrænsede ansættelse og fik oplyst, at der var optjent 6 måneders lønsikring. Klageren mente, at selskabet burde have rådgivet om, at lønsikringen ikke dækkede tidsbegrænsede ansættelser, og at selskabet havde et ansvar for at informere korrekt.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholdt, at lønsikringen ikke dækker ledighed opstået efter ansættelse i et tidsbegrænset ansættelsesforhold. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkter 3.1, 1.1.5 og 18.1.1, som angiver, at forsikringen dækker ufrivillig ledighed under forudsætning af, at hovedbeskæftigelsen ikke indeholder en aftalt udløbsdato (bortset fra almindelig pensionsdato).

Selskabet bestred, at der var givet et bindende dækningstilsagn under telefonsamtalen i marts 2024, idet der alene var tale om en forespørgsel om dækningsomfang, ikke en skadesanmeldelse. Selskabet anerkendte dog, at det var en fejl, at de ikke reagerede på klagerens oplysninger om den tidsbegrænsede ansættelse og rådgav om, at lønsikringen ville være uden værdi i den situation. Selskabet tilbød derfor at bringe lønsikringen til ophør med tilbagevirkende kraft pr. 3. januar 2024 og tilbagebetale indbetalt præmie.

Ankenævnet har behandlet sagen og finder, at selskabet skal tilbagebetale præmie til klageren for en del af perioden, men afviser i øvrigt klagerens krav om dækning af lønsikring.

Nævnet bemærker, at klageren havde lønsikring fra den 15. marts 2021 og var ansat i tidsbegrænsede stillinger fra den 1. juni 2023 til den 30. december 2023 og igen fra den 3. januar 2024 til den 31. marts 2024. Klageren anmeldte ledighed den 27. marts 2024.

Selskabet har under sagens behandling anerkendt, at det burde have reageret på klagerens oplysninger i marts 2024 om den tidsbegrænsede ansættelse og rådgivet klageren om, at lønsikringen i den situation ville være uden værdi. Selskabet har derfor tilbudt at bringe lønsikringen til ophør med tilbagevirkende kraft pr. 3. januar 2024 og tilbagebetale præmie.

Nævnet finder det kritisabelt, at selskabet under telefonsamtalen den 11. marts 2024 oplyste, at klageren havde ret til 6 måneders lønsikring, uanset at der var tale om en tidsbegrænset ansættelse. Nævnet finder dog ikke grundlag for at statuere, at selskabet har givet et bindende dækningstilsagn, eller at klageren har lidt et tab som følge af mangelfuld information, da klageren ikke ses at have disponeret i tillid til denne information.

Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 18.1.1 er dækning betinget af, at ansættelsen ikke indeholder en aftalt udløbsdato. Da klagerens ansættelse var tidsbegrænset, har klageren ikke ret til dækning i henhold til forsikringsbetingelserne.

Nævnet finder, at selskabet reelt ikke har båret nogen risiko for ledighedsdækning fra den 1. juni 2023, da der alene var tale om tidsbegrænsede ansættelser. Nævnet finder derfor, at forsikringen skal anses for ophørt pr. 1. juni 2023, og selskabet skal tilbagebetale præmie, der vedrører tiden fra den 1. juni 2023 og frem. Dette er i overensstemmelse med nævnets praksis i lignende sager.

Beløbet skal forrentes 30 dage efter selskabets modtagelse af klagerens påkrav om tilbagebetaling den 15. juni 2024, jf. Renteloven § 3, stk. 2. Klageren får i øvrigt ikke medhold i sit krav om lønsikringsdækning.