Afgørelse vedrørende afslag på lønsikring efter accept af forkortet opsigelsesvarsel
Dato
9. oktober 2024
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Arbejdsløshedsf
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
First A/S
Dokument
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om udbetaling fra sin lønsikring efter at være blevet opsagt fra sin stilling.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren har haft en lønsikring siden 1. april 2016. Den 8. februar 2024 blev klageren opsagt fra sin stilling med fratrædelse den 31. marts 2024. Opsigelsen skete med begrundelsen omorganisering og nedlæggelse af stilling. Klageren accepterede et forkortet opsigelsesvarsel mod at kunne fratræde med det samme, selvom klageren ifølge ansættelseskontrakten havde ret til et opsigelsesvarsel på tre måneder jævnfør Funktionærloven. Selskabet har afvist at dække klagerens ledighed med henvisning til forsikringsbetingelserne.
Parternes hovedpåstande og centrale argumenter
Klagerens påstande: Klageren ønsker, at lønsikringen dækker ledigheden. Klageren anfører, at den telefoniske rådgivning fra fagforeningen og selskabet har været mangelfuld og uklar. Klageren følte sig utryg på arbejdspladsen grundet turbulens og fyringer og henvendte sig flere gange til fagforeningen for at sikre, at lønsikringen ville dække ved en opsigelse. Klageren fik kun at vide, at vedkommende ikke måtte indgå en opsigelse "efter gensidig aftale". Klageren var ikke bekendt med begrebet "frivillig ledighed" og vidste ikke, at accept af et forkortet opsigelsesvarsel ville blive betragtet som dette. Klageren mener, at selskabet burde have gjort opmærksom på dette begreb og dets konsekvenser. Klageren fastholder at være blevet fejlvejledt og ville ikke have accepteret det forkortede varsel, hvis vedkommende havde kendt til betingelserne, som klageren hævder først fremgår på side 10 i et dokument, der aldrig er blevet præsenteret for klageren.
Selskabets påstande: Selskabet fastholder, at klageren ikke er berettiget til dækning, da klageren har accepteret et forkortet opsigelsesvarsel og dermed ikke er ufrivillig ledig i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4.4.1. Selskabet anfører, at klageren først kontaktede fagforeningen den 12. februar 2024 – efter sin opsigelse – for at sikre sig dækning. Selskabet oplyser, at fagforeningen har systematisk registrering af henvendelser, og at der ikke fremgår henvendelser vedrørende opsigelsen før opsigelsesdatoen.
Relevante forhold og dokumentation
De gældende forsikringsbetingelser er nr. 147 af 1. juni 2022. Af disse fremgår følgende relevante punkter:
Betingelse | Beskrivelse |
---|---|
4.1.1 | Forsikringen dækker forsikredes ufrivillige ledighed. |
4.3.1 | Forsikringen dækker alene frivillig ledighed, der skyldes pasning af en alvorligt syg pårørende, som ønsker at dø i eget hjem, når der samtidig ydes støtte efter Lov om social service. |
4.4.1 | Forsikringen dækker ikke frivillig ledighed, herunder men ikke begrænset til: accept af forkortet opsigelsesvarsel i henhold til din aftale. |
Det fremgår endvidere af policen af 21. juli 2023, at forsikringstageren skal sikre sig, at dækningerne er i overensstemmelse med, hvad der er valgt, og at de gældende forsikringsbetingelser kan findes her.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på at yde lønsikring. Klageren får derfor ikke medhold.
Nævnet begrunder afgørelsen med, at klageren ikke anses for at være "ufrivillig ledig" i forsikringsbetingelsernes forstand. Dette skyldes, at klageren indgik en aftale med sin tidligere arbejdsgiver om et kortere opsigelsesvarsel, hvilket ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 4.4.1 falder ind under definitionen af frivillig ledighed, som ikke er dækket af forsikringen.
Endvidere har nævnet lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at selskabet har ydet mangelfuld rådgivning ved indgåelsen af forsikringsaftalen eller forud for, at klageren underskrev aftalen om forkortet opsigelsesvarsel. Nævnet bemærker, at klageren ifølge selskabet først kontaktede fagforeningen den 12. februar 2024, og at der ikke foreligger dokumentation i form af lydoptagelser eller lignende, som kan godtgøre, hvornår parterne måtte have talt sammen, og hvad der blev sagt. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.
Lignende afgørelser