Afslag på udbetaling af førtidspension fra PensionDanmark grundet bortfald af forsikringsdækning

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PensionDanmark vedrørende udbetaling af ydelser for tab af erhvervsevne i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.

Sagens baggrund og forløb

Klageren, der har en arbejdsmarkedspension hos PensionDanmark, blev tilkendt førtidspension i 2023, men ydelsen kunne først bevilliges i marts 2024 på grund af et opholdskrav. Klagerens forsikring udløb i januar 2024, hvilket førte til PensionDanmarks afslag på udbetaling af engangsbeløb og løbende ydelser for tab af erhvervsevne.

Klageren blev optaget i arbejdsmarkedspensionen den 1. november 2017. Den obligatoriske bidragsindbetaling ophørte den 31. december 2018, hvorefter klageren overgik til bidragsfri dækning, hvor forsikringerne blev betalt via klagerens pensionsopsparing. Klageren valgte at forlænge forsikringerne frem til den 1. januar 2024. Den 1. januar 2024 ophørte forsikringerne, og klageren overgik til hvilende medlemskab uden forsikringer. Den 7. marts 2024 søgte klageren om udbetaling af ydelser fra forsikringen ved førtidspension, idet han var tilkendt offentlig førtidspension med virkning fra den 1. marts 2024.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren anfører, at PensionDanmark bør dispensere fra reglerne, da han i 2023 reelt blev vurderet i målgruppen for førtidspension, og dermed reelt bevilliget førtidspension i forsikringstiden. Den forsinkede bevilling skyldtes udelukkende et opholdskrav. Klageren mener, at det er kutyme, at selskabet dispenserer i sådanne tilfælde, og at PensionDanmark fraviger normal praksis samt forskelsbehandler og diskriminerer ham. Klageren har også anført, at afslaget er urimeligt og reelt skyldes opsparingens beskedne størrelse.

PensionDanmarks påstande: Selskabet fastholder afslaget på udbetaling af ydelser ved førtidspension. Deres hovedargument er, at klagerens forsikringer var bortfaldet, inden klageren blev tilkendt offentlig førtidspension. Selskabet henviser til deres forsikringsbetingelser § 16, stk. 17, pkt. 2, som angiver, at udbetaling ikke sker, hvis tilkendelsen af førtidspension sker efter, at medlemmet er blevet hvilende. Selskabet anfører, at skadestidspunktet er den dato, hvor klageren blev tilkendt offentlig førtidspension, hvilket var den 1. marts 2024. Da klageren den 1. januar 2024 var overgået til hvilende medlemskab, var han ikke omfattet af forsikringen på skadestidspunktet. Selskabet afviser, at afslaget skyldes pensionsopsparingens størrelse, og bemærker, at optjeningsprincipperne for udenlandske ikke-EU/EØS borgeres ret til dansk offentlig førtidspension er lovbestemte, jf. lov om social pension § 2, stk. 2, nr. 1.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet har lagt vægt på, at klageren den 1. januar 2024 overgik til hvilende medlemskab uden forsikringsdækninger. Klageren blev først tilkendt offentlig førtidspension med virkning fra den 1. marts 2024. Det fremgår af forsikringsbetingelsernes § 16, stk. 17, at forsikringsdækning ved førtidspension ikke udbetales, hvis medlemmet får tilkendt offentlig førtidspension fra en dato, der ligger efter, at medlemmet er blevet hvilende. På baggrund af sagens gennemgang finder nævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afslag på at yde dækning ved førtidspension efter forsikringsbetingelsernes § 16, stk. 17. Nævnet bemærker dog, at selskabet med fordel kan overveje, om det omtvistede produkt, hvor tildelingskriterierne for ydelser ved førtidspension indebærer risiko for, at en syg forsikringstager kan falde ud af ordningen, inden forsikringstageren kan opnå ret til ydelserne, og hvor forsikringstageren derefter henvises til at købe fortsættelsesforsikring gennem en anden aktør, som normalt ikke vil dække et allerede indtrådt erhvervsevnetab/sygdom, bør udformes/indrettes på en anden måde.