Afvisning af dækning for skade på brandkam under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning for skader på en brandkam.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog en ejendom opført i 1850 den 29. juli 2021 og tegnede en 5-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S. I 2023, under en planlagt tagudskiftning, faldt den ene side af ejendommens brandkam ned. Dette skete, da trælægter, der var indmuret i brandkammen, blev skåret af. Klageren anmeldte skaden til forsikringsselskabet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver erstatning for udskiftning af brandkammen. Klageren anfører, at brandkammen var fejlkonstrueret og ulovlig, da trælægter var indmuret, og der var anvendt to forskellige typer mursten uden vandrette skifter. Klageren mener, at skaden var til stede ved overtagelsen af huset, men var skjult af puds og derfor ikke beskrevet i tilstandsrapporten. Klageren henviser til sin murers udtalelse, der vurderer, at brandkammen ikke er opført efter gældende Bygningsreglementet kapitel 6: brandforhold - stk. 3. Klageren påpeger, at biologiske materialer nedbrydes, hvilket skaber nedskridningsfare, og at de nyere røde mursten har forøget vægten og presset på den sårbare konstruktion.

Dansk Boligforsikrings påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring afviser dækning med henvisning til, at skaden ikke var til stede ved overtagelsen, at årsagen til skaden er nævnt i tilstandsrapporten, og at der i policen er taget forbehold. Selskabet anfører, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at skaden var dækningsberettiget ved overtagelsen i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Selskabets bygningskonsulent vurderer, at brandmuren er opmuret efter almindelig gængs byggeskik fra 1850. Konsulenten mener, at årsagen til brandkammens nedfald skyldes klagerens håndværkeres fjernelse af indmurede lægter og inddækninger under tagrenoveringen, samt manglende vedligeholdelse af brandkammen. Selskabet fastholder, at forsikringen ikke dækker skader, der er anført i tilstandsrapporten, jf. vilkårenes pkt. 4.1, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Hvis nævnet giver klager medhold, gør selskabet gældende, at de alene skal dække 50% af udgifterne, da brandkammen er fælles med naboen.

Relevant dokumentation

Sagen omfatter en tilstandsrapport udarbejdet den 12. maj 2021, som indeholder flere røde anmærkninger vedrørende ejendommen. Disse anmærkninger er afgørende for forsikringsselskabets afvisning af dækning. De relevante punkter fra tilstandsrapporten er:

Disse forhold er af den bygningssagkyndige karakteriseret som kritiske skader, der allerede har medført eller vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på kort sigt. Yderligere dokumentation inkluderer policen og forsikringsbetingelserne, et besigtigelsesnotat fra Dansk Boligforsikring, en udtalelse fra klagerens murer samt fotos af brandkammen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at brandkammen, der er opført omkring 1850, er fejlkonstrueret. Nævnet har lagt vægt på selskabets besigtigelseskonsulents oplysninger om, at brandkammen er udført i overensstemmelse med sædvanlig byggeskik på opførelsestidspunktet. Den omstændighed, at brandkammens konstruktion ind mod klagerens nabo er bibeholdt i forbindelse med en senere tagudskiftning hos naboen, udgør ikke bevis for, at brandkammen skal overholde reglerne i senere bygningsreglementer end opførelsestidspunktet. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der var forhold ved brandkammen mod naboen, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens basisdæknings forstand, når der tages hensyn til oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet finder heller ikke, at klageren har godtgjort ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen, som er omfattet af forsikringens udvidede dækning. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet har desuden lagt vægt på selskabets oplysning om, at brandkammen i overensstemmelse med datidig byggeskik var integreret således med spær og tagbelægning, at udskiftning af taget vanskeligt kunne udføres uden risiko for skader på brandkammen. Reparationen af brandkammen må anses som naturligt forbundet med tagudskiftningen. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af tilstandsrapportens punkter 1, 4 og 11, at der omkring brandkammen er risiko for vandindtrængen med skade på omkringliggende og underliggende konstruktioner, herunder spær m.v., og at der ikke er oplysninger om, at klageren forud for tagudskiftningen havde udbedret forholdene. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække eventuelle merudgifter til reparation af tagkammen som følge af dennes dårlige stand på tagudskiftningstidspunktet. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.