Afgørelse om afslag på dækning for skader ved vindskedesten, taghætter og skimmelsvamp under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for skader konstateret efter overtagelse af en ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerne købte ejendommen den 18. juni 2020 og overtog den 1. september 2020. I forbindelse med købet blev der tegnet en udvidet ejerskifteforsikring. Klagerne flyttede ind i sensommeren 2020. I perioden november 2022 til april 2023 blev ejendommen renoveret af professionelle håndværkere, hvor klagerne var fraflyttet. Ved genindflytning i foråret 2023 konstaterede klagerne udbredt skimmelsvamp, især ved vindskedesten og tagvinkler, samt revner i murværket og vandindtrængning gennem loft og taghætter. Klagerne havde tidligere oplevet skimmel i sensommeren 2022, men havde vasket det ned. Ejendommen er opført i 1936, og tagbelægningen er ifølge selskabet fra 2002-2004. En tilstandsrapport fra juni 2020 indeholdt bemærkninger om tagkonstruktionen, men ingen om ydervæggene.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren kræver, at Dansk Boligforsikring A/S anerkender dækning for udbedring af skader i ydervægge (fugt og skimmelsvamp fra forkert oplagte vindskedesten), skader fra forkert udførte taghætter (vandindtrængning, fugt og skimmelsvamp), generel skimmelsvamp samt rimelige rådgivningsomkostninger.

Klagerens argumenter: Klageren gør gældende, at de konstaterede skader er omfattende, både indvendigt og udvendigt, og skyldes tidligere ejers/fagfolks ikke-fagmæssige oplægning af tag ved vindskeder. Det anføres, at skaderne var uventede, nye forhold, og til stede ved overtagelsen af ejendommen, som fremstod nyistandsat og indflytningsklar uden bemærkninger i tilstandsrapporten. Klageren hævder, at fugtskaderne nedsætter ejendommens værdi og brugbarhed, og at den udførte renovering (gulvvarme og nye gulve) ikke er årsag til fugtindtrængningen. Klageren mener, at skaderne på facade og taghætter skal dækkes, da de opfylder forsikringens skadebegreb, og at udgifter til bortfjernelse af skimmelsvamp skal dækkes.

Selskabets påstande: Dansk Boligforsikring A/S afviser dækning for de anmeldte forhold.

Selskabets argumenter: Selskabet anfører, at de anmeldte forhold alene består i almindeligt forekommen fugt i forhold til ejendommens alder, og at klagerens renovering af ejendommen har medvirket til fugtproblemerne. Selskabet fastholder, at det påhviler klageren at bevise, at der på overtagelsestidspunktet var en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko herfor, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Vedrørende vindskedesten vurderes det, at selvom de ikke er optimalt udført, har det ikke medvirket til skader, og revner skyldes klagerens udskiftning af vinduer. Forhøjet fugt i stueetagen tilskrives almindelig opstigende grundfugt og ejendommens alder. Vedrørende skimmelsvamp anfører selskabet, at der ikke visuelt er konstateret skimmel, og at klageren ikke har dokumenteret, at betingelserne for dækning af skimmelsvamp er opfyldt (enten som følgeskade af dækningsberettiget årsag eller som massivt angreb ved overtagelse). Vedrørende taghætter vurderes de at være sædvanlige og korrekt monteret, og at følgeskaderne er af kosmetisk karakter. Selskabet bemærker, at vandindtrængning først blev anmeldt tre år efter overtagelsen, og at udbedringsomkostningerne er under 5.000 kr., hvilket ikke er dækket jf. vilkårenes pkt. 3.4. Endelig afviser selskabet dækning af advokatomkostninger, da de ikke anser dem for nødvendige jf. Forsikringsaftaleloven § 32.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på en række dokumenter, herunder købsaftale, forsikringspolice, tilstandsrapport, salgsopstilling med fotos, samt flere sagkyndige rapporter fra både klagerens rådgiver, DMR Skimmel, klagerens tømrer og entreprenør, og Dansk Boligforsikrings egne besigtigelsesnotater. Der er også fremlagt fotos af skaderne og en rapport fra Sundhedsstyrelsen om helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvamp.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det er ikke i sig selv en skade, at der påvises håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel; afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Vindskedetegl

Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved tagets vindskeder, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Dette begrundes med, at selskabets besigtigelsesnotat af 18. april 2023 indikerer, at der er tale om naturligt forekommende bevægelsesrevner i murværket, som ikke er forårsaget af tagstenenes læggemåde, og at forholdet ikke har konstruktiv betydning. Yderligere viser selskabets besigtigelsesnotat af 30. november 2023, at der ved målinger ikke kan konstateres sammenhæng mellem vindskedestens udførelse og fugt i væggenes bund. Revner i murværket over vinduer og døre vurderes at være opstået eller forøget i forbindelse med udskiftningen af vinduer og døre. En erklæring fra skadeservice indhentet af klageren viser desuden kun forhøjet fugtværdi i væggenes bund.

Taghætterne

Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved taghætterne, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabets besigtigelsesnotat af 30. november 2023 angiver, at taghætterne er sædvanlige og korrekt monteret efter forskrifterne, og at vandindtrængningen skyldes ekstremt regnvejr, med følgeskader af kosmetisk karakter. Klageren konstaterede først vandindtrængning fra ventilerne tre år efter overtagelsen. Desuden er udbedringen af taghætterne vurderet til at koste under 5.000 kr., hvilket ikke er omfattet af forsikringen jf. vilkårenes pkt. 3.4.

Skimmelsvamp

Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det efter praksis i Ankenævnet for Forsikring en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet finder, at der ikke er godtgjort en dækningsberettiget skadeårsag til den konstaterede skimmelsvamp, hvorfor forekomsten heraf ikke kan dækkes som en følgeskade. Klageren har heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp i et omfang og en intensitet, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet har lagt vægt på, at selskabets besigtigelsesnotat af 30. november 2023 angiver, at årsagen til fugt og skimmeldannelser skyldes almindelig byggeskik fra opførelsen i 1936. Klagerens ændring af gulvkonstruktionen efter overtagelsen, herunder blokering af krybekælderen og etablering af gulvvarme, har øget risikoen for opfugtning af vægge og øvrige konstruktioner. De fremlagte fotografier af skimmelforekomster beviser efter nævnets opfattelse ikke forekomsten af skimmelsvamp i beboelsen i dækningsberettiget omfang på overtagelsestidspunktet.

Advokatomkostninger

Nævnet finder – henset til sagens karakter og udfald – at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgift til advokat. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 32 som grundlag for deres afvisning af dækning af advokatomkostninger.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.