Afvisning af dækning for advokatudgifter i ejerskifteforsikringssag vedrørende frosne vandrør

Denne sag vedrører en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S om dækning af advokatudgifter i forbindelse med en ejerskifteforsikringssag.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog en ejendom den 12. juli 2017, som var omfattet af en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Den 13. marts 2018 anmeldte klageren en skade vedrørende frosne vandrør i bryggers og køkken, som skyldtes uisolerede rør i krybekælderen. En ekstern VVS-konsulent besigtigede forholdet den 25. april 2018 og anbefalede midlertidig tillukning af udluftningsventiler.

Selskabet afviste dækning den 15. maj 2018, idet de vurderede, at problemet skyldtes uisolerede rør, og at der ikke forelå en skade i forsikringens forstand. Klagerens advokat gjorde indsigelse den 16. maj 2018 og henviste til, at forholdet indebar en nærliggende risiko for skade, som var dækningsberettiget under forsikringsbetingelsernes punkt 3, stk. 1. Advokaten tog forbehold for at kræve dækning af rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Efter yderligere korrespondance, hvor klagerens advokat fremlagde dokumentation for, at der var tale om nyere PEX-rør, og at den oprindelige besigtigelse var baseret på forkerte faktiske forhold, foretog selskabet en ny besigtigelse. Selskabet anerkendte herefter, at skaden var dækningsberettiget, og udbetalte 33.027,46 kr. i erstatning for udbedringsudgifterne.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver dækning af samtlige advokatudgifter på 24.281,25 kr. inkl. moms. Klageren argumenterer for, at advokatbistanden var nødvendig, da selskabet i første omgang afviste dækning, og der opstod en juridisk tvist om fortolkningen af forsikringsbetingelserne og de faktiske omstændigheder. Klageren fastholder, at udgifterne var rimelige og nødvendige i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Selskabets påstand: Selskabet har kulancemæssigt tilbudt at betale 7.875 kr. inkl. moms, svarende til 3 advokattimer. Selskabet fastholder, at advokatbistanden ikke har været nødvendig, og at der ikke har været komplekse juridiske problemstillinger eller tvister i sagen. Selskabet anfører, at advokatens involvering i håndværksmæssige forhold, korrespondance med konsulenter og håndtering af forsikringsudbetalinger falder uden for anvendelsesområdet af Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Finansiel oversigt

Ankenævnet finder, efter en samlet vurdering af sagens omfang, kompleksitet og forløb, at klageren ikke har godtgjort, at hans advokatudgifter – ud over det af selskabet tilbudte beløb på 7.875 kr. – har været rimelige og nødvendige. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at yde yderligere dækning for udgifter til advokatbistand.

Ankenævnet henviser til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som fastslår, at den sikrede i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav mod selskabet kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet. Nævnet har specifikt lagt vægt på, at advokatfakturaen af 20/12 2018 inkluderede opgaver som korrespondance med håndværkere, indhentelse af tilbud, afsluttende mailkorrespondance og betaling, samt deltagelse i besigtigelser af skaden den 30/8 2018 og 4/10 2018. Nævnet finder det ikke godtgjort, at advokatbistand var nødvendig for klageren for så vidt angår disse opgaver.

Som følge heraf får klageren ikke medhold i sit krav om yderligere dækning af advokatudgifter.