LB Forsikring: Pro rata-erstatning ved manglende oplysning om ændret erhverv efter barsel

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende udbetaling af ménerstatning under en ulykkesforsikring, hvor forsikringssummen blev nedsat på grund af en ændring i forsikringstagerens erhvervsstatus.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren havde en ulykkesforsikring med en forsikringssum på 1,2 mio. kr. Efter en arbejdsskade i november 2020 blev hendes méngrad fastsat til 10%. Oprindeligt forventede hun en udbetaling på 120.000 kr. (10% af 1,2 mio. kr.). Selskabet meddelte dog, at forsikringspræmien ikke havde stemt overens med hendes erhverv på ulykkestidspunktet, og at hun derfor kun ville få udbetalt ca. 89.500 kr.

Det viste sig, at forsikringstageren i selskabets system stod registreret som værende på barsel, selvom hun var vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Denne ændring i erhvervsstatus var sket i februar 2018, hvor hun selv kontaktede selskabet for at ændre sit erhverv på ulykkesforsikringen fra en tidligere stilling til 'barsel'. I den forbindelse modtog hun en ny police og en tilbagebetaling af for meget forudbetalt præmie, da 'barsel' tilhører en lavere fareklasse (fareklasse 1) end hendes faktiske erhverv (fareklasse 2).

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren anførte, at hun ikke på noget tidspunkt var blevet oplyst om, at hun skulle afmelde barsel igen, og at hun derfor var i god tro om sin status som aktiv på arbejdsmarkedet. Hun mente, at ulykken, der skete på hendes arbejdsplads, i sig selv dokumenterede, at hun var i arbejde på det gældende tidspunkt. Klageren ønskede at få udbetalt den fulde erstatning, svarende til en difference på 30.500 kr. (120.000 kr. - 89.500 kr.).

Selskabets påstande: Selskabet redegjorde for, at erstatningen var opgjort proratarisk med henvisning til reglerne om fareforøgelse, jf. Forsikringsaftaleloven § 121. De anførte, at klageren på ulykkestidspunktet var indtegnet som værende på barsel (fareklasse 1), mens hun rettelig arbejdede i et erhverv svarende til en højere fareklasse (fareklasse 2). Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 7.B, som fastslår, at forsikringstageren har pligt til at oplyse om ændringer i erhverv, da prisen på heltidsulykkesforsikringen er beregnet på baggrund af det erhverv, der står på policen. Selskabet argumenterede, at det ikke af egen drift er forpligtet til at følge op på den aktuelle beskæftigelse i sine mange ulykkespolicer, da det er individuelt, hvor længe man er hjemmegående efter en fødsel.

Selskabet henviste desuden til, at bestemmelsen om fareforøgelse i ulykkes- og sygeforsikring i Forsikringsaftaleloven § 121 er grundlæggende i overensstemmelse med bestemmelserne for skadeforsikring, jf. Forsikringsaftaleloven § 45 og Forsikringsaftaleloven § 50. De påpegede, at en objektiv vurdering af fareforøgelse er afgørende, og at forsikredes uagtsomhed ikke har betydning i henhold til FAL's bestemmelser om fareforøgelse, i modsætning til bestemmelserne om afgivelse af urigtige risikooplysninger, jf. Forsikringsaftaleloven § 4 og Forsikringsaftaleloven § 10.

Finansielle detaljer

Selskabet opdagede en manuel regnefejl i deres oprindelige beregning, hvilket resulterede i en underudbetaling på 7,17 kr. Dette beløb blev efterfølgende udbetalt til klageren med tillæg af renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klageren får ikke medhold i sin påstand om fuld erstatning. Ankenævnet finder, at selskabet var berettiget til at nedsætte erstatningen pro rata i henhold til forsikringsaftalelovens regler om fareforøgelse.

Nævnet lægger til grund, at klageren burde have meddelt selskabet om sin tilbagevenden til arbejde efter endt barsel. Denne ændring i erhvervsstatus medførte en højere fareklasse og dermed en højere præmie for forsikringen. Da klagerens erhverv i policen var anført som "barsel" (fareklasse 1), men hun på skadetidspunktet arbejdede i en beskæftigelse, der tilhørte fareklasse 2, var der tale om en fareforøgelse.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 7.B, at ændringer i erhverv anses som en risikoforandring, der skal anmeldes til selskabet. Selskabet kan derfor ikke kritiseres for at have anvendt reglen om pro rata erstatning, jf. forsikringsaftalelovens § 121, stk. 2.

Klagegebyret tilbagebetales til klageren, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav ved at udbetale de resterende 7,17 kr. som følge af en manuel regnefejl.