Retshjælpsdækning nægtet: Tvist om pensionsordning og ansættelsesforhold

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Storstrøm Forsikrings afslag på retshjælpsdækning i forbindelse med en tvist om et erstatningskrav mod et pensionsselskab. Klageren, der er direktør og medejer af et firma, havde tidligere fået delvist medhold i en sag for Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 1000155) vedrørende et investeringstab i sin pensionsordning. Pensionsselskabet ønskede dog ikke at være bundet af denne afgørelse.

Sagens baggrund

Klageren anmodede den 28. november 2023 Storstrøm Forsikring om retshjælpsdækning for at kunne efterprøve erstatningskravet ved de civile domstole. Storstrøm Forsikring afslog ansøgningen samme dag og fastholdt afslaget den 26. januar 2024, efter at have anmodet om og modtaget supplerende oplysninger, herunder firmapensionsaftalen, klagerens lønseddel og direktørkontrakt.

Parternes anbringender

Klagerens påstand: Klageren påstod, at Storstrøm Forsikring skulle anerkende ret til retshjælpsdækning. Klageren argumenterede for, at han selv er ansvarlig for sin pension, og at der ikke foreligger en firmapensionsordning. Det fremgår af direktørkontraktens § 5, pkt. 5.2, at 'Direktøren sørger selv for sin pension'. Klageren mente derfor, at pensionen var uafhængig af ansættelsesforholdet og en tilvalgt/valgfri ordning. Som medejer og direktør havde klageren administrativ ledelse til at overføre indbetalinger, hvilket yderligere understøttede, at der ikke var tale om en arbejdsrelateret pensionsopsparing.

Storstrøm Forsikrings påstand: Selskabet påstod, at klagen ikke skulle tages til følge. Storstrøm Forsikring henviste til de for branchen gældende fællesbetingelser for retshjælpsforsikringen, specifikt punkt 5.1, der undtager tvister, som udspringer af sikredes ansættelsesforhold. Selskabet anførte, at tvisten opstod som følge af arbejdsgivers flytning af pensionsselskab, hvor klagerens pensionsordning også blev overført. Selskabet mente, at det var godtgjort via sagens bilag, at pensionsordningen var arbejdsgiveradministreret, obligatorisk og omfattede klageren, og at bevisbyrden for, at tvisten udspringer af et dækningsundtaget ansættelsesforhold, dermed var løftet.

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at Storstrøm Forsikring G/S skal yde retshjælpsdækning til sagens førelse i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Selskabet skal anerkende, at klageren er berettiget til at få foretaget en prøvelse af, hvorvidt pensionsselskabet kan holdes ansvarlig for investeringstab, og om det skal betale renter ud fra en analogi til Renteaftalen. Eventuelle forfaldne beløb forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse

Nævnet har lagt vægt på, at tvister mellem en forsikringstager og et pensionsselskab som udgangspunkt ikke er omfattet af forsikringsbetingelsernes undtagelse vedrørende erhvervsmæssige forhold, medmindre tvisten har en direkte tilknytning til selve ansættelsesforholdet. Dette gælder også, selvom der er tale om en arbejdsgiverbetalt pension. Nævnet finder, at tvisten i denne sag har en så indirekte tilknytning til klagerens ansættelsesforhold, at Storstrøm Forsikring ikke var berettiget til at afvise dækning under henvisning til forsikringsbetingelsernes undtagelse vedrørende erhvervsmæssige tvister i punkt 5.1.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at tvisten vedrører, hvorvidt klageren har lidt et investeringstab som følge af, at pensionsselskabet ikke har effektueret hans anmodning om at få overført en pensionsordning rettidigt. Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 3.2 og punkt 7, litra a), at der skal være rimelig grund til at føre retssag, og nævnet finder, at der er rimelig grund til at føre retssag i denne sag.

Nævnet har desuden bemærket, at klageren fik delvist medhold i den tidligere sag (nr. 100155) for Ankenævnet for Forsikring, hvor nævnet fandt, at der var tale om en ikke-uvæsentlig forsinkelse fra pensionsselskabets side, og at pensionsselskabet – ud fra en analogi til Renteaftalen – skulle betale renter til klageren. Pensionsselskabet har dog meddelt, at det ikke ønsker at være bundet af denne kendelse. Nævnet har lagt vægt på den nære sammenhæng mellem spørgsmålet om investeringstab og forventning i den tidligere sag.