Klage over Alka Forsikrings udbetaling af gruppelivsforsikring til forkerte arvinger

Sagen omhandler en tvist vedrørende Alka Forsikrings udbetaling af en gruppelivsforsikring efter en afdød forsikringstager. Den centrale problemstilling er, hvorvidt forsikringsselskabet har opfyldt sin undersøgelsespligt ved udbetalingen, og om forsikringssummen retteligt skulle have været udbetalt til afdødes barn.

Sagens faktiske omstændigheder

Den afdøde forsikringstager havde en gruppelivsforsikring hos Alka Forsikring. Efter dødsfaldet i oktober 2021 blev boet udleveret til privat skifte med afdødes moder som kontaktperson. Alka Forsikring udbetalte i maj 2022 forsikringssummen til afdødes moder og tre af afdødes søskende, baseret på moderens tro- og loveerklæring om, at afdøde ikke efterlod sig ægtefælle, samlever, livsarvinger eller testamente. En af afdødes søskende havde dog kendskab til, at afdøde havde et barn i udlandet, som ikke var registreret i CPR-registeret.

I februar 2023 henvendte afdødes barns skifteværge sig til Alka Forsikring med dokumentation (DNA-test, fødselsattest) for barnets faderskab og gjorde gældende, at forsikringssummen skulle have været udbetalt til barnet som enearving.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren, der repræsenterer dødsboet efter afdøde, påstår, at Alka Forsikring skal udbetale forsikringssummen med tillæg af renter til afdødes barn. Klageren anfører, at:

• Gruppelivsforsikringen retteligt skulle have været udbetalt til afdødes barn i henhold til Forsikringsaftaleloven § 105a, da barnet er nærmeste pårørende i rækkefølgen af arvinger, og afdøde ikke efterlod sig ægtefælle eller samlever.
• Alka Forsikring ikke har foretaget den nødvendige og tilstrækkelige undersøgelse af afdødes arveforhold. Det følger af Dødsboskifteloven § 7, stk. 4, at pårørende har pligt til at give oplysninger om arveforholdene, men Alka Forsikring har alene indhentet oplysninger fra afdødes moder og burde have henvendt sig til de øvrige pårørende, herunder den søskende, der havde kendskab til barnet.
• Alka Forsikring er nærmest til at bære ansvaret for fejludbetalingen, da de har en selvstændig undersøgelsespligt, jf. bemærkningerne til Forsikringsaftaleloven § 102, stk. 3. Selskabet har ikke behørigt opfyldt sin forpligtelse til at sikre korrekt udbetaling på et fuldt oplyst grundlag.
• Afdødes barn er berettiget til renter fra 30 dage efter den 6. februar 2023, jf. Renteloven § 3, stk. 2.

Alka Forsikrings påstande og argumenter

Alka Forsikring fastholder, at udbetalingen af gruppelivsforsikringen er sket korrekt og med frigørende virkning. Selskabet anfører, at:

• Gruppelivsforsikringen var tegnet med udbetalingsklausulen "nærmeste pårørende", og udbetalingen skulle ske efter Forsikringsaftaleloven § 105b.
• Selskabet kontaktede kontaktpersonen i henhold til skifteretsattesten (afdødes moder) for oplysninger om arveberettigede. Moderen oplyste på tro og love, at afdøde ikke efterlod sig børn.
• Selskabet har handlet i god tro og er ikke forpligtet til at henvende sig til hele arvekredsen for at afdække arveforholdene. En henvendelse til skifteretten ville ikke have oplyst sagen, da afdødes barn ikke var registreret i Danmark.
• Det forhold, at en af afdødes legale arvinger senere viste sig at besidde oplysninger om barnet, som hverken den anden privatskiftende arving, skifteretten eller andre var orienteret om, gør ikke, at selskabet er bragt i ond tro.

Relevante forhold og dokumentation

• Skrivelse af 22. februar 2023 fra Alka Forsikring om udbetalingen.
• Klage til Alka Forsikring af 15. november 2023.
• Skifteværgeattest af 21. november 2022.
• E-mail af 6. februar 2023 med oplysninger om barnet, DNA-test og fødselsattest.
• Skifterettens brev af 29. november 2021 og skifteretsattest.
• Tro- og loveerklæring underskrevet af afdødes moder den 13. december 2021 og bekræftet den 8. januar 2022.
• E-mail af 13. november 2022 fra afdødes søskende 3 til skifteretten om kendskab til barnet.
• Anmeldelse af dødsfald fra afdødes fagforening af 21. december 2021, der angiver forældre og søskende som efterladte.

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at genudbetale forsikringssummen til afdødes barn. Selskabets udbetaling til afdødes moder og søskende i 2022 er foretaget med frigørende virkning for selskabet.

Nævnet har lagt vægt på, at boet blev udleveret til privatskifte med moderen som kontaktperson, og at selskabet inden udbetalingerne undersøgte afdødes arveforhold ved at kontakte moderen. Moderen oplyste på tro og love, at afdøde "mig bekendt ikke har fået børn".

Det bemærkes, at barnet ikke var registreret som barn af afdøde i CPR-registeret. Den søskende, der havde kendskab til barnet, ses ikke at have oplyst dette til skifteretten eller til moderen. Nævnet har derfor ikke grundlag for at statuere, at den pågældende søskende ville have oplyst om barnet, hvis vedkommende var blevet spurgt af selskabet.

Nævnet henviser til Landsrettens dom af 5. december 1994, gengivet i U 1995.240 V, som fastslår, at forsikringsselskaberne i medfør af Forsikringsaftaleloven § 104, stk. 3 og Forsikringsaftaleloven § 102, stk. 1 er berettiget og forpligtet til at udbetale forsikringssummen til den begunstigede, medmindre selskabet forinden har modtaget en henvendelse fra forsikringstagerens tvangsarvinger. Landsretten fandt i den sag, at forsikringsselskabet ikke kunne pålægges en særlig pligt til at undersøge yderligere, uanset at selskabet ikke havde modtaget henvendelse fra tvangsarvinger.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren får ikke medhold.