Medregning af indtægter fra borgerligt ombud ved vurdering af erhvervsevnetab

En 54-årig kvinde var i 1992 udsat for en ulykke, hvor hun faldt og slog hovedet. Skaden blev anerkendt som en arbejdsskade, da den skete under udøvelse af borgerligt ombud, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 3. Det varige mén blev i 1994 vurderet til 12%.

Kvinden var ansat i et arkitektfirma, hvor hendes arbejdstid gradvist blev reduceret fra 29 til 16 timer ugentligt grundet strukturændringer. Samtidig bestred hun flere borgerlige ombud, herunder som kommunalbestyrelsesmedlem og udvalgsformand.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 1994 erhvervsevnetabet til 35%, men medregnede ikke indtægterne fra de borgerlige ombud. Ved en ny afgørelse i 1996 blev erhvervsevnetabet fastsat til 20%, og her indgik indtægterne fra de borgerlige ombud i vurderingen. Sagen blev forelagt et principielt møde for at afklare, om indtægter fra borgerligt ombud skulle medregnes i vurderingen af tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om et tab af erhvervsevne på 20%.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Hvervene som udvalgsformand og offentlig udpeget repræsentant indebar en reel arbejdsindsats og måtte anses for at udnytte erhvervsevnen. De skulle derfor betragtes som arbejde i lovens forstand.
• Indtægterne fra disse hverv skulle indgå i vurderingen af tab af erhvervsevne på samme måde som indtægter fra andet arbejde.
• Det forhold, at hvervene var tidsbegrænsede, ændrede ikke vurderingen, da erhvervsevnen ville kunne udnyttes i andet erhverv, når hvervene eventuelt ophørte.
• En yderligere lønnedgang som følge af kvindens opsigelse fra arkitektfirmaet og ansættelse i en ny stilling som kontorassistent kunne ikke føre til en ændret vurdering, da opsigelsen ikke blev anset for at være begrundet i følger efter den anerkendte arbejdsskade, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 32.