Afgørelse om forældelse af erstatningskrav vedrørende stjålet bil anmeldt 24 år efter tyveriet

Klageren har indbragt en sag for Ankenævnet for Forsikring mod Codan Forsikring A/S vedrørende et krav om erstatning for en stjålet bil.

Klagerens påstand

Klageren anfører, at hans bil med registreringsnummer [registreringsnummer] blev stjålet den 16. juni 1996. Han hævder at have anmeldt tyveriet til selskabet flere gange, herunder den 17. juni 2020, 31. august 2020, 5. november 2020 og 12. oktober 2023, uden at modtage svar. Klageren fastholder, at bilen var forsikret hos Codan Forsikring A/S på tyveritidspunktet, og at han besidder en "gyldig kvittering" herfor. Han ønsker erstatning for bilen, som han beskriver som velholdt og uden rust.

Selskabets påstand

Codan Forsikring A/S bestrider at have modtaget klagerens anmeldelser. Selskabet oplyser, at den bilforsikring, klageren henviser til, ophørte den 1. december 1996. Desuden anfører selskabet, at den omtalte bil ikke findes registreret i Motorregistret (DMR). Selskabet har desuden anført, at hvis tyveriet skete i 2020, var klageren ikke forsikret på det tidspunkt, og hvis tyveriet skete i 1996, er kravet forældet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1.

Dokumentation

Nævnet har fået forelagt en registreringsattest dateret 30. juli 1986 samt postkvitteringer fra 22. maj 1996 og 1. februar 1996 vedrørende betaling af vægtafgift.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sit krav om erstatning for den stjålne bil.

Nævnet begrunder sin afgørelse med, at klagerens eventuelle krav på forsikringsdækning er forældet. Det er afgørende, at klageren selv har oplyst, at tyveriet af bilen skete den 16. juni 1996. På baggrund heraf finder nævnet, at kravet er omfattet af den dagældende Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1. Denne bestemmelse, som var gældende på skadetidspunktet i 1996 og indtil 1. januar 2008, fastsætter, at krav, der er grundet i en forsikringsaftale, forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, hvor fordringshaveren fik kundskab om kravet og dets forfald, og i alle tilfælde 5 år efter kravets forfaldstid. Da tyveriet fandt sted i 1996, er kravet utvivlsomt forældet i henhold til disse regler. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.