Energiklagenævnets afvisning af klage vedrørende ilandføringsanlæg fra Anholt Havvindmøllepark

De berørte kommuner (Norddjurs, Syddjurs og Aarhus) udarbejdede og vedtog kommuneplantillæg vedrørende anlægget i efteråret 2010. Landkablet føres i land nord for Grenaa og tværs over Djursland til Station Trige. Etableringen af jordkabelanlægget påbegyndtes i marts 2011, og 148 lodsejere berøres af nedgravningen af jordkablet på deres ejendomme.

Klima- og Energiministeriets afgørelse

Ministeriet meddelte tilladelsen den 19. januar 2011, baseret på en indstilling fra Energistyrelsen. Afgørelsen fastslog, at anlægget var nødvendigt for ilandføring af strøm fra havvindmølleparken, og at den valgte løsning var den billigste. Godkendelsen blev givet i henhold til Lov om Energinet.dk § 4, stk. 1 og Lov om Energinet.dk § 4, stk. 3, med forbehold for eventuelle tilladelser efter anden lovgivning. Energistyrelsens indstilling fremhævede, at den konkrete linjeføring var fastlagt i planprocessen af de tre involverede kommuner, og at alternative linjeføringer var undersøgt med hensyn til landskabs-, natur-, byudviklings-, bolig-, fortidsminde- og arkæologiske værdier samt tekniske og samfundsøkonomiske hensyn.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at de var klageberettigede, da de mente, at der ikke var behov for et nyt ilandføringsanlæg, og at tilladelsen var givet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag. Specifikt fremførte klageren:

• At Klima- og Energiministeriets afgørelse var truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, da der ikke var foretaget beregninger på, om det allerede eksisterende 170 kV-anlæg kunne anvendes i stedet. Klageren mente, at behovet for det nye 220 kV-anlæg ikke var dokumenteret, og at tilladelsen derfor var ulovlig og ikke kunne danne grundlag for ekspropriation af deres ejendom.
• At 19 meter af landkablet skulle etableres på klagerens grund tæt på beboelsesejendommen, og at klageren ikke ønskede at indgå en frivillig aftale med Energinet.dk om etablering mod en erstatning på 4.000 kr.
• At jordkablets etablering ville medføre et kraftigt magnetfelt, som potentielt var sundhedsfarligt for mennesker.

Energiklagenævnet afviste at behandle klagen af 6. april 2011, da klageren ikke blev anset for at være klageberettiget. Nævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning, da der blev truffet en endelig afgørelse.

Retsgrundlag for klageadgang

Reglerne om klageadgang til Energiklagenævnet over Klima- og Energiministeriets afgørelser truffet i henhold til Lov om Energinet.dk § 4 følger af Lov om Energinet.dk § 22, stk. 1. Hverken Lov om Energinet.dk eller Lov om elforsyning indeholder specifikke regler om kredsen af klageberettigede. Vurderingen foretages derfor ud fra almindelige forvaltningsretlige regler, som kræver en væsentlig og individuel interesse i, at afgørelsen ændres, før der kan klages. Begge betingelser skal være opfyldt.

Energiklagenævnets begrundelse

Klima- og Energiministeriets afgørelse af 19. januar 2011 var en overordnet tilladelse til etablering af ilandføringsanlægget. Den omfattede ikke placeringen af den konkrete linjeføring, som blev behandlet efter Planloven af de tre involverede kommuner. Dette fremgik også af Energistyrelsens indstillingsnotat af 6. december 2010. Det forhold, at Energinet.dk's Business Case indeholdt en figur, der visualiserede den overordnede linjeføring, ændrede ikke ved, at den konkrete placering ikke var omfattet af ministeriets tilladelse.

Energiklagenævnet har ikke kompetence til at behandle afgørelser truffet efter Planloven. Afgørelser om eventuel ekspropriation af konkrete ejendomme i forbindelse med etableringen af anlægget træffes af Sikkerhedsstyrelsen efter bestemmelserne i kapitel 7 i Stærkstrømsloven og følger proceduren i Bekendtgørelse om ekspropriation af fast ejendom.

Nævnet vurderede, at den generelle tilladelse til etablering af ilandføringsanlægget berører en større, ikke umiddelbart identificerbar kreds af personer. Efter en gennemgang af sagens oplysninger fandt Energiklagenævnet, at klageren ikke var særligt berørt i forhold til andre personer, der berøres af den generelle tilladelse. En mere generelt præget interesse i afgørelsens overordnede spørgsmål af samfundsøkonomisk, forsynings- og miljømæssig karakter, samt spørgsmålet om behovet for det nye anlæg, medfører ikke klageberettigelse.

Konklusion

På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet, at klageren ikke havde en individuel interesse i Klima- og Energiministeriets afgørelse af 19. januar 2011 og derfor ikke var klageberettiget. Klagen af 6. april 2011 kunne således ikke behandles. Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Lov om Energinet.dk § 22, stk. 1 og Lov om elforsyning § 89, stk. 5.

Klagerens argumenter for opsættende virkning

Klagerne fremførte flere argumenter for at tillægge klagen opsættende virkning:

• Irreversible skader og værdispild: Hvis arbejdet fortsætter, vil halvdelen af jordkablet være etableret, og stationsarbejdet fremskredent, inden Energiklagenævnet træffer afgørelse i juni 2011. Dette vil medføre uoprettelig skade på landskabet og et betydeligt værdispild, da anlæggene ikke nødvendigvis kan genanvendes ved en eventuel omgørelse af tilladelsen.
• Specifikke anlæg: Kabelstation Grenå Nord og 220 kV Station Trige er kun nødvendige for den valgte landkabelløsning og vil være overflødige, hvis en alternativ løsning med eksisterende kabler vælges.
• Formål med klagen: Klagen har til formål at forhindre etablering af jordkablet på klagernes ejendomme og at få Klima- og Energiministeriets afgørelse kendt ugyldig. Dette skal muliggøre en tilbundsgående undersøgelse af alternative løsninger, herunder anvendelse af eksisterende kabler, alternativ placering af ilandføringsanlægget og en billigere etablering. En fortsat etablering vil påvirke nævnets vurdering og gøre klageadgangen illusorisk.
• Energinet.dk's økonomi: Energinet.dk er en statslig institution, hvis økonomi hviler i sig selv, og et eventuelt tab vil blive udlignet via transmissionsafgifter fra elforbrugerne. Det estimerede tab på ca. 300 mio. kr. er udokumenteret.
• Ministeriets sene ansøgningsbehandling: Den sene indsendelse og behandling af ansøgningen fra Energinet.dk, begrundet i udbudsresultater, bør ikke komme klagerne til skade. Klagerne har løbende gjort opmærksom på deres indsigelser.
• Manglende aftaler: Energinet.dk's påstand om mundtlige aftaler med klagerne om kabelplacering og erstatning er ukorrekt og ville under alle omstændigheder ikke være et gyldigt grundlag for nedgravning.
• Sandsynlighed for medhold: Klagerne anser det for sandsynligt, at de får medhold, da afgørelsen er baseret på et faktuelt grundlag primært fremskaffet af Energinet.dk, som har en økonomisk interesse i projektet. Klima- og Energiministeriet har ikke tilstrækkeligt afdækket alternative løsninger.

Energinet.dk's og Klima- og Energiministeriets argumenter mod opsættende virkning

Energinet.dk og Klima- og Energiministeriet argumenterede imod opsættende virkning med følgende hovedpunkter:

• Almindelige forvaltningsretlige regler: Udgangspunktet er, at en klage ikke har opsættende virkning, og der skal foreligge særlige grunde for at fravige dette. En afvejning af hensyn til klageadgangens illusoriske karakter, afgørelsens betydning, sandsynlighed for ændring og økonomisk tab skal foretages.
• Tidsfrister og forpligtelser: Projektets tidsfrister (1. maj 2012 for kabelindtræk, 1. august 2012 for spændingssætning) er afgørende for Danmarks nationale og internationale forpligtelser vedrørende vedvarende energi. En forsinkelse vil forhindre Energinet.dk i at opfylde sit formål i henhold til Lov om Energinet.dk § 2.
• Uafhængigt arbejde og genoprettelighed: Størstedelen af det igangværende arbejde (stationer, offshore) er uafhængigt af valget af landkabel. Der vil kunne ske en faktisk eller retlig lovliggørelse, hvis klagerne får medhold, hvilket betyder, at forholdene kan genoprettes, og klageformålet ikke forspildes.
• Klageberettigelse: Klagerne er muligvis ikke klageberettigede, da de ikke har en væsentlig og individuel interesse i sagen. Ministeriet har ikke truffet afgørelse om den konkrete linjeføring (tracéet), som er et spørgsmål under Planloven.
• Sandsynlighed for medhold: Det er usandsynligt, at klagerne får medhold, da der er et tilstrækkeligt behov for nettet, og ministeriet har undersøgt alternativer. Sagen var tilstrækkeligt oplyst.
• Væsentligt økonomisk tab: En opsættende virkning vil forsinke projektet med 6-12 måneder og medføre et estimeret tab på ca. 300 mio. kr. for Energinet.dk, primært på grund af erstatningsansvar over for DONG Energy – Anholt Offshore A/S og kontraktuelle forpligtelser. Disse meromkostninger vil i sidste ende påhvile elforbrugerne i henhold til Lov om vedvarende energi § 31, stk. 5.
• Hjemvisning: En eventuel annullation af afgørelsen vil sandsynligvis føre til hjemvisning, hvorefter ministeriet kan oplyse sagen på ny og potentielt meddele godkendelsen i den nuværende form. Det er derfor billigere at fortsætte arbejdet med risiko for en senere lovliggørelse.
• Delvis opsættende virkning: Hvis opsættende virkning tillægges, bør den kun omfatte landkablet, så arbejdet med stationer og offshore-installationer kan fortsætte.