Dispensation fra anmeldelsesfrist pga. udgifter til kiropraktorbehandling

Sagen omhandlede en social- og sundhedshjælperelev, der under personhåndtering fik et vrid i ryggen og efterfølgende oplevede tiltagende smerter. Hun modtog kiropraktorbehandling, som havde en helbredende effekt. Skaden blev anmeldt senere end den lovbestemte 1-års frist.

Arbejdsskadestyrelsen afslog at dispensere fra anmeldelsesfristen. Begrundelsen var, at tilskadekomne ikke havde et varigt mén, hvilket styrelsen mente var en forudsætning for dispensation i henhold til dispensationsbetingelserne.

Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare, om udgifter til behandling, jf. dagældende lovs § 30, stk. 1 (nu Arbejdsskadesikringsloven § 15), var omfattet af dispensationsbetingelserne ved sen anmeldelse.

Ankestyrelsen fandt, at tilfældet var omfattet af loven og ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at dækning af udgifter til behandling efter Arbejdsskadesikringsloven § 15 skulle anses som en form for erstatning. Der blev henvist til dagældende lovs § 26 (nu Arbejdsskadesikringsloven § 12).

Det blev fastslået, at dispensationsadgangen, der gjaldt for ret til invaliditetserstatning, også gjaldt, når der var ret til erstatning i form af behandlingsudgifter. Sagen blev herefter hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen for at vurdere størrelsen af de erstatningsberettigede følger af ulykkestilfældet.