Arbejdsskadesager om erhvervsevnetab og efterløn

Fire sager omhandlede vurdering af erhvervsevnetab efter arbejdsskader, ofte i relation til overgang til efterløn. I alle sager havde sikrede pådraget sig en arbejdsskade, der medførte fysiske begrænsninger og påvirkede deres arbejdsevne. Fælles for sagerne var spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang arbejdsskaden havde medført et varigt tab af erhvervsevne, og om overgangen til efterløn kunne tilskrives skaden.

I den første sag faldt sikrede fra en stige i januar 2003 og pådrog sig ryg- og halebenstraumer. Efter en periode som ledig og bygningskonstruktør overgik sikrede til efterløn i december 2005. Arbejdsskadestyrelsen tilkendte 25 procent i erstatning for tab af erhvervsevne.

Den anden sag vedrørte en sikret, der i december 1999 som 55-årig var udsat for en ulykke, der medførte middelsvære rygsmerter efter et lændehvirvelbrud. Efter sygemelding og gradvis genoptagelse af arbejde blev sikrede opsagt i december 2002 og valgte at gå på efterløn som 60-årig på grund af skaden.

I den tredje sag fik en halinspektør et kraftigt vrid i højre skulder i januar 2004. Sikrede genoptog arbejdet, men ophørte i april 2004 og overgik til efterløn. Arbejdsskadestyrelsen fastsatte godtgørelse for varigt mén til 8 procent, men gav afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.

Den fjerde sag omhandlede en sikret, der i februar 2006 pådrog sig et brud i venstre håndled. Sikrede overgik til efterløn knapt to måneder efter skaden, og Arbejdsskadestyrelsen gav afslag på både godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen traf forskellige afgørelser i de fire sager, baseret på en konkret vurdering af skadens følger, skånebehov, alder, uddannelse og årsagen til overgang til efterløn.