Dispensation fra anmeldelsesfrist i arbejdsskadesager

Fem sager omhandlede spørgsmålet om dispensation fra den etårige anmeldelsesfrist for arbejdsskader i henhold til Arbejdsskadeloven. Fælles for sagerne var, at anmeldelsen af arbejdsskaden var sket efter fristens udløb, og Arbejdsskadestyrelsen havde i første omgang afvist sagerne med henvisning til manglende særlig grund til at se bort fra fristen. Borgerne ankede afgørelserne med forskellige begrundelser for den sene anmeldelse.

I den første sag pådrog en maler sig ryggener i september-oktober 1999. Efter en operation i august 2000 var hun symptomfri, men fik igen smerter i januar 2001 og en forværring i marts 2001. Skaden blev anmeldt i april 2001.

Den anden sag vedrørte en chauffør, der i juni 2002 pådrog sig hjernerystelse og whiplash. Han opdagede først i august 2003, at skaden ikke var korrekt anmeldt, og indsendte anmeldelse i september 2003.

I den tredje sag kom en anden chauffør til skade med sin højre albue i juli 2002. Han udfyldte anmeldelsen med sin arbejdsgiver i august 2002, men den blev først modtaget af Arbejdsskadestyrelsen i december 2003.

Den fjerde sag omhandlede en blikkenslager, der i januar 2000 slog ryg, arme og ben. Han underskrev en anmeldelse med sin arbejdsgiver dagen efter, men anmeldelsen blev først modtaget af forsikringsselskabet i september 2002 og af Arbejdsskadestyrelsen i oktober 2002.

Endelig omhandlede den femte sag en centerleder, der i juli 2001 fik en forvridning af halssøjlen med vedvarende hovedpine. Anmeldelsen blev underskrevet i september 2002 og modtaget af Arbejdsskadestyrelsen samme måned, hvilket var 34 dage efter fristens udløb.

Ankestyrelsen traf forskellige afgørelser i de fem sager vedrørende dispensation fra den etårige anmeldelsesfrist for arbejdsskader i henhold til Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 20.

Ankestyrelsens afgørelser om dispensation

Ankestyrelsen fastslog i flere af sagerne, at der kan dispenseres fra anmeldelsesfristen, hvis der foreligger en rimelig grund til den sene anmeldelse. Dette omfatter situationer, hvor skadefølgerne forværres efter fristens udløb, eller hvor borgeren har en berettiget forventning om, at skaden er anmeldt rettidigt, ofte på grund af misvisende information fra arbejdsgiver eller forsikringsselskab. Derimod er ukendskab til anmeldelsesfristen eller en kort overskridelse i sig selv ikke tilstrækkeligt til dispensation.