Afgørelse om dækning af ejerskifteforsikring vedrørende uvirksom emhætte, skrukke klinker og manglende isolering

Klagerne har indbragt en sag for Ankenævnet for Forsikring mod Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for mangler konstateret i en ejendom overtaget den 1. august 2022. Ejendommen er omfattet af en ejerskifteforsikring med basisdækning i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Ejendommen, opført i 2006, inkluderer et anneks, der blev inddraget til beboelse i 2015-2016. Kort tid efter overtagelsen konstaterede klagerne en række forhold, som de anmeldte til DBF. Disse omfattede en uvirksom emhætte, skrukke og løse klinker samt revnede og mangelfulde fuger, og manglende isolering og dampspærre i lejligheden over garagen.

Klagernes påstande og argumenter

Klagerne påstod, at DBF skulle anerkende de tre nævnte forhold som dækningsberettigede. De krævede desuden erstatning for udgifter til genhusning i udbedringsperioden, dækning af byggefaglig og juridisk bistand i sagen, samt forrentning af erstatningsbeløbet i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagerne argumenterede for, at den uvirksomme emhætte skyldtes et skjult hul i røret, der førte til vandophobning. Vedrørende klinkerne anførte de, at det store antal skrukke klinker nedsatte bygningens værdi og brugbarhed, og at en delvis udbedring ikke ville løse det grundlæggende problem eller give et harmonisk udtryk på grund af farve- og slidforskelle. De bestred DBF's påstand om, at hultlydende klinker ikke udgør en skade, og at byggenormerne for klinkelægning i 2006 var væsentligt anderledes.

For så vidt angår lejligheden over garagen, påpegede klagerne mangelfuld isolering og fravær af dampspærre, hvilket medførte, at rummet var uanvendeligt til beboelse om vinteren på grund af kuldebroer og frysende brugsvand. De argumenterede for, at disse forhold udgjorde en dækningsberettiget skade, og at DBF's tilbudte udbedringsmetode var utilstrækkelig.

Dansk Boligforsikring A/S's argumenter

DBF afviste klagernes påstande eller tilbød delvis dækning med følgende argumenter:

• Emhætte: Selskabet havde anerkendt dækning for en komplet strømpeforing af røret. Den efterfølgende problematik med den mislykkede reparation blev anset for at være en sag mellem klagerne og den udførende håndværker, som DBF ikke havde ansvar for.
• Klinker: DBF anerkendte kun dækning for udskiftning af 8 løse eller revnede klinker. Selskabet fastholdt, at hultlydende klinker ikke udgør en skade i sig selv, og at udførelsen i 2006 var sædvanlig for sin tid. De afviste dækning for kosmetiske forskelle efter reparationen.
• Isolering og dampspærre: DBF tilbød dækning for isolering af varmerør og en kontanterstatning for isoleringsproblemer i annekset. De afviste dog dækning for etablering af dampspærre og yderligere isolering, da de ikke anså dette for en dækningsberettiget skade i sig selv, medmindre det havde ført til konkrete følgeskader som fugt eller skimmel, hvilket ikke var påvist. Rummet uden varmekilde blev anset for et disponibelt rum, der ikke var godkendt til beboelse, og derfor ikke dækningsberettiget.
• Genhusning og bistand: DBF afviste dækning for genhusningsudgifter og udgifter til byggefaglig og juridisk bistand, da de ikke fandt grundlag herfor.

Ankenævnet for Forsikring har truffet følgende afgørelse:

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klagerne at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade, herunder at selskabets udbedringsmetode er utilstrækkelig.

Uvirksom emhætte

Nævnet finder ikke, at det er godtgjort af klagerne, at selskabet har påtaget sig at indestå eller hæfte for kvaliteten af udførelsen af håndværksarbejdet på klagernes emhætte. Et forsikringsselskabs forpligtelse i forbindelse med en dækningsberettigende skade består i at opgøre og udbetale en forsikringserstatning. Selskabet har som udgangspunkt ikke noget ansvar for udførelsen af reparationen. Nævnet finder derfor ikke at kunne pålægge selskabet at erstatte udgifter til udbedring af eventuelle fejl eller mangler ved det udførte arbejde.

Skrukke og løse klinker samt revnede og mangelfulde fuger

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning udover, hvad selskabet har tilbudt at dække for de konkrete skader på gulvene (udskiftning af 8 klinker). Nævnet lægger vægt på, at klinker med mangelfuld vedhæftning efter nævnets vurdering ikke i sig selv udgør en skade. Den omstændighed, at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt, kan ikke i sig selv anses for en skade på ejerskifteforsikringens basisdækning.

Hvad angår eventuel farveforskel og forskel i slitage på de eksisterende fliser og de nylagte, bemærker nævnet, at det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 5.6, at "forskelle af kosmetisk art, herunder farveforskelle mellem det erstattede og de resterende genstande erstattes ikke". Klagerne har ikke fremlagt sagkyndig rapport eller andet, der indikerer en nærliggende risiko for skade på det øvrige gulv.

Manglende isolering og dampspærre i lejlighed over garage

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til etablering af dampspærre og tilstrækkelig isolering udover det tilbudte. Nævnet har lagt vægt på, at de fremlagte rapporter ikke indeholder oplysninger, der godtgør, at den af selskabet tilbudte erstatning er utilstrækkelig til at udbedre forholdet efter forsikringsbetingelserne. Den manglende dampspærre og isolering udgør ikke en dækningsberettiget skade i sig selv, medmindre det har ført til konkrete følgeskader, hvilket ikke er påvist.

Et rum er uden varmekilde

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at der er tale om et disponibelt rum i stueetagen, som ikke er godkendt til beboelse. Nævnet finder, at klagerne ikke har godtgjort, at forholdet udgør en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Genhusning og udgifter til byggefaglig og juridisk bistand

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagernes genhusningsudgifter. Nævnet har lagt vægt på sagens udfald og herunder, at der ikke er godtgjort dækningsberettigede skader med et udbedringsomfang, der nødvendiggør genhusning. Ligeledes finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagernes udgifter til byggefaglig og juridisk bistand, idet nævnet har lagt vægt på sagens udfald og forløb.

Konklusion

Som følge af ovenstående får klagerne ikke medhold i deres klage. Klagegebyret tilbagebetales dog, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagernes krav.