Godtgørelse for varigt mén - dødsfald før afgørelse - personlig erstatning

En sag om en skadelidt, hvis lungekræft blev anerkendt som en erhvervssygdom af Arbejdsskadestyrelsen den 6. april 2004, og det varige mén blev vurderet til 50 procent. Det afgørende var, at skadelidte var afgået ved døden den 4. april 2004, altså to dage før Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om godtgørelse for varigt mén. Efter dødsfaldet meddelte Arbejdsskadestyrelsen, at en arbejdsskadeerstatning var en personlig erstatning, og de efterladte derfor ikke havde ret til udbetaling. Denne praksis blev senere bekræftet af Højesteret i en dom af 19. marts 2008, som fastslog, at godtgørelse for varigt mén var en personlig ydelse, der forudsatte, at skadelidte var i live på afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne er personlige erstatninger. Disse tilkendes for fremtidige ulemper, og kravet bortfalder, hvis erstatningen ikke er fastsat på tidspunktet for dødsfaldet. Dette princip blev fastholdt, selvom den tidligere principafgørelse U-16-88, som sagen henviste til, senere blev ophævet.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at skadelidte var afgået ved døden den 4. april 2004, hvilket var før Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse den 6. april 2004 om anerkendelse af lungekræften som erhvervssygdom og vurdering af varigt mén. Da afgørelsen om godtgørelse for varigt mén ikke var truffet, mens skadelidte var i live, bortfaldt kravet.

• Godtgørelse for varigt mén er en personlig ydelse.
• Kravet forudsætter, at skadelidte er i live på tidspunktet for afgørelsen.
• Hvis skadelidte dør inden afgørelsen, opstår der intet krav, der kan falde i arv.

Denne afgørelse er i overensstemmelse med principperne i Arbejdsskadesikringsloven § 18 og Arbejdsskadesikringsloven § 26.