Tvist om afskrivning ved skade på jordvarmeanlæg: El-dreven genstand vs. kedel/varmeveksler

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og TJM Forsikring vedrørende opgørelsen af erstatning for et defekt jordvarmeanlæg.

Sagens baggrund

Den 4. oktober 2023 konstaterede forsikringstageren, at jordvarmeanlægget, installeret i 1987, ikke fungerede, da kompressoren ikke var i drift og ikke kunne genstartes. To uafhængige teknikere bekræftede, at anlægget ikke kørte på alle tre faser. Da en ny kompressor til det originale anlæg ikke kunne skaffes, og et nyt jordvarmeanlæg ikke kunne tilsluttes de eksisterende jordvarmeslanger, var løsningen at installere et nyt luft/vand-varmeanlæg. Udgiften hertil beløb sig til 132.000 kr.

Parternes påstande og argumenter

Forsikringstagerens påstand: Forsikringstageren klagede over selskabets afgørelse om kun at dække 20% af udgifterne. De mente at være berettiget til 70% dækning i henhold til afskrivningstabellen for "Kedler/varmevekslere og beholdere samt olie- og gasfyr, dog ikke ved el-skader". Argumentet var, at selvom den defekte kompressor (skiftet i 2010) er en el-dreven genstand, udgør denne del ikke den fulde værdi og drift af hele anlægget. Da resten af anlægget, inklusive de nedgravede jordvarmeslanger, var værdiløst og skulle udskiftes, mente forsikringstageren, at det samlede jordvarmeanlæg ikke skulle betragtes som en el-dreven genstand.

Selskabets påstand: Selskabet anerkendte skaden som en dækningsberettiget el-skade. De opgjorde erstatningen til 20% af udgifterne, svarende til 30.400 kr., baseret på afskrivningstabellen for "Hårde hvidevarer og el-drevne ting". Selskabet fastholdt, at jordvarmeanlægget er en el-dreven genstand, da det kræver en el-dreven kompressor for at trække varme op fra jorden. Da kompressoren og væsentlige dele var udskiftet i 2010/2011, var de mere end 8 år gamle på skadetidspunktet, hvilket ifølge tabellen resulterer i 20% dækning.

Relevant dokumentation og bevisbyrde

Sagen behandles under klagerens bygningsforsikring med forsikringsbetingelser 18T9. Ifølge dansk rets almindelige bevisbyrderegler, som er lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22, er det den, der rejser et krav, der skal dokumentere kravets berettigelse og størrelse.

De to relevante afskrivningstabeller, der var genstand for tvisten, er som følger:

Selskabet udbetalte 30.400 kr. til klageren den 28. november 2023, uagtet at fakturabeløbet var lavere end det oprindelige tilbud.

Nævnet bemærker, at den afskrivningstabel, som klageren har henvist til ("Kedler/varmevekslere og beholdere samt olie- og gasfyr"), er udtømmende og vedrører alene de nævnte kategorier. Nævnet finder, at jordvarmeanlægget må anses som en el-dreven ting i forsikringsbetingelsernes forstand. Selskabet har derfor været berettiget til at afskrive i henhold til afskrivningstabellen for "Hårde hvidevarer og el-drevne ting".

Idet der er enighed om, at jordvarmeanlægget er mere end 8 år gammelt, kan nævnet ikke kritisere, at selskabet har tilbudt en erstatning svarende til 20% af nyværdien.

Nævnet bemærker endvidere, at erstatningen skal opgøres med udgangspunkt i, hvad det koster at etablere et nyt jordvarmeanlæg, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 6. Da denne udgift overstiger 152.000 kr., har selskabet anerkendt dette beløb som beregningsgrundlag.

Klageren får ikke medhold.