Højesteretsdom om arbejdsulykke under firmaarrangement
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Arbejdsskadeloven
Emner
Firmaarrangement, Højesteret, Arbejdsskade, Afgrænsning mellem arbejde og fritid, Arbejdets forhold, Kådhed
Lovreferencer:
En stilladsarbejder, M, deltog i et firmaarrangement, der startede med en sejlkonkurrence i dagtimerne på en lørdag og fortsatte med en sammenkomst i direktørens sommerhus. Arrangementet var finansieret af firmaet, og deltagerne bar firmatrøjer. Efter spisningen i sommerhuset begyndte nogle af de ansatte at spille fodbold. M hældte for sjov øl i baglommen på en kollega, hvorefter kollegaen løb efter M. M gled i det fugtige græs og ramte en parkeret bil, hvorved han pådrog sig en skade på højre knæ.
Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen afslog at anerkende skaden som en arbejdsskade, da den skete under private former og ikke havde relation til den oprindelige konkurrence. M stævnede Ankestyrelsen, og Landsretten fandt, at M's deltagelse i det samlede arrangement havde en naturlig forbindelse med hans arbejde, og at skaden derfor var omfattet af den dagældende Arbejdsskadesikringsloven § 9, nr. 1. Ankestyrelsen ankede dommen til Højesteret.
Højesteret frifandt Ankestyrelsen og fastslog, at M's knæskade ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.
Højesteret lagde til grund, at både sejlkonkurrencen og den efterfølgende sammenkomst i sommerhuset var at anse som et firmaarrangement. Dog fandt Højesteret, at uheldet, der skete under en selvinitieret fodboldkamp i forbindelse med en spøg (hældning af øl på en kollega og den efterfølgende forfølgelse), ikke havde en sådan naturlig forbindelse med det arrangement, som firmaet var ansvarlig for. Der var derfor ikke grundlag for at anse uheldet for omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 9, nr. 1.
Lignende afgørelser