Sag om afvisning af dækning for totalskadet bil efter solouheld pga. påstået kapkørsel og grov uagtsomhed

Sagen omhandler en forsikringstager, der har anmeldt en totalskade på sin bil til LB Forsikring efter et uheld den 28. december 2020. Klageren oplyste, at han mistede herredømmet over bilen efter at have ramt en vandpyt under en overhaling, hvilket resulterede i en kollision med et træ. LB Forsikring har afvist dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes undtagelser for skader som følge af kapkørsel og grov uagtsomhed.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren har erkendt at have kørt for stærkt, men benægter at have kørt kapkørsel eller udvist grov uagtsomhed. Han anfører, at politiet har frafaldet tiltalen mod ham for overtrædelse af Færdselsloven § 3, stk. 1 og Færdselsloven § 37, stk. 4, og at han dermed er frifundet. Dette fremgår af politiets afgørelse, der henviser til Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2, som klageren tolker som en materiel frifindelse.

Klageren kritiserer LB Forsikring for passivitet i sagsbehandlingen og for at have søgt afslagsmuligheder frem for dækningsmuligheder. Han bestrider DanCrash-rapportens vurdering af hastighed og vidneudsagnenes troværdighed, idet han mener, at vidnerne observerede hændelsen på lang afstand i mørke og regnfuldt vejr, og at DanCrash-rapporten ikke er objektiv, da den ikke er baseret på faktiske data fra bilen. Klageren argumenterer desuden for, at Færdselsloven § 3, stk. 1 primært vedrører fare for personer, ikke materiel skade, og at hans adfærd højst var simpel uagtsomhed.

Selskabets påstande og argumenter

LB Forsikring fastholder afvisningen af dækning. Selskabet baserer sin afgørelse på to uafhængige vidners forklaringer til politiet, som begge samstemmende har beskrevet, at klageren kørte om kap med en anden bil og accelererede kraftigt side om side. Selskabet henviser også til en rapport fra DanCrash, der vurderer, at klageren sandsynligvis kørte mellem 120-130 km/t på en strækning med en tilladt hastighed på 80 km/t.

Selskabet afviser klagerens fortolkning af politiets afgørelse. De anfører, at tiltalefrafaldet skyldtes, at sagen var forældet i henhold til Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 1, og ikke en materiel vurdering af klagerens uskyld. Dette er bekræftet af Specialanklageren. Selskabet understreger, at de som forsikringsselskab ikke har råderet over straffesager, men at de har fulgt op på sagens status hos politiet. De fastholder, at klagerens kørsel under de givne omstændigheder (mørke, regn, vådt føre) kan betegnes som groft uagtsom, hvilket er undtaget fra dækning i forsikringsbetingelserne.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klagerens kørsel har indebåret en så indlysende fare for den skete skade, at kørslen må karakteriseres som groft uagtsom. Selskabet var derfor berettiget til at afvise forsikringsdækning for skaderne på klagerens bil.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Den tilladte hastighed på strækningen var 80 km/t, men rapporten fra DanCrash antager det for sandsynligt, at klageren har kørt med en hastighed på mellem 120-130 km/t.
• Klageren er ikke fremkommet med oplysninger, der giver nævnet grundlag for at statuere, at DanCrash-rapporten er behæftet med fejl, som tilsiger, at vurderingen i rapporten ikke kan lægges til grund.
• To uafhængige vidner har samstemmende forklaret, at der skete en kraftig acceleration fra bilerne, og at der blev kørt om kap.
• Politiets anmeldelsesrapport viser, at det regnede, at der var vådt føre, og at det var mørkt uden vejbelysning, hvilket tilsiger, at klageren skulle udvise forsigtighed ved sin kørsel.

Ankenævnet bemærker desuden, at selskabet har været i kontakt med specialanklageren, der har oplyst, at sagen ikke er vurderet materielt, og at tiltalefrafaldet skyldes forældelse. Dette betyder, at politiets afgørelse om at opgive tiltalen mod klageren for overtrædelse af Færdselsloven § 3, stk. 1 og Færdselsloven § 37, stk. 4 ikke skyldes en materiel vurdering af, at klageren var uskyldig, men derimod at forholdet var forældet i henhold til Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 1. Henvisningen til Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2 i politiets afgørelse skal læses i sammenhæng med forældelsesreglerne, og indikerer ikke en frifindelse på grund af manglende bevis for skyld.

Selskabets afvisning af dækning er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 3.G.2, der udelukker skader opstået i forbindelse med motorløb, terræn-, kap- og væddeløbskørsel, og punkt 5.2.h, der udelukker skader forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed.