Sag om afvist dækning for kaskoskade efter påkørsel af autoværn

Sagen omhandler en klage over Forsikrings-Aktieselskabet Alkas afvisning af dækning under en bilforsikrings kaskodækning for skader opstået ved et anmeldt solouheld.

Sagens baggrund

Klager anmeldte den 11. april 2023 en skade på sin bil, som ifølge klagerens familiemedlem, der kørte bilen, var opstået ved et solouheld, hvor bilen ramte et autoværn. Bilen havde skader foran, midtpå og bagpå højre side. Ved taksering af bilen og undersøgelse af skadestedet opdagede selskabets taksator og skadekonsulent dog forhold, der ikke stemte overens med den anmeldte hændelse.

Førerens forklaringer om kørselsformål og hændelsesforløb var skiftende og upræcise. Skadestedet, et stålautoværn på en rasteplads, viste ingen friske skader eller mærker, der kunne stamme fra en påkørsel. Bilens skader omfattede røde slagmærker, dybe slagmærker og skader placeret højt på bilen (op til 120 cm), hvilket ikke matchede autoværnets højde på ca. 70 cm. Desuden fungerede bilens gearkasse dårligt efter uheldet, men værksted og taksator fandt ingen undervognsskader, der kunne forbinde gearkassefejlen med den anmeldte påkørsel.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker, at Alka Forsikring dækker skaden, da forsikringen er betalt. Klageren har anført, at autoværnets højde flere steder på strækningen passer med skaderne på bilen. Klageren har også foreslået, at de røde mærker på bilen må stamme fra hærværk, der er sket, mens bilen afventede vejhjælp på rastepladsen. Vedrørende gearkassen har klageren hævdet, at den ikke fejlede noget før påkørslen, og at værkstedet ikke kunne afvise, at skaden på gearkassen var opstået ved påkørsel af autoværnet.

Selskabets påstande og argumenter

Alka Forsikring har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet har begrundet afvisningen med de upræcise og skiftende forklaringer fra føreren, at bilens skader ikke stemmer overens med det anmeldte skadested (ingen spor på autoværnet, skader for højt placeret, slagmærker ikke fra autoværn), og at det er usandsynligt, at gearkassen skulle have taget skade ved den anmeldte hændelse. Selskabet har desuden afvist hærværksteorien som usandsynlig i det korte tidsrum, bilen var efterladt. Selskabet henviser til, at det påhviler den, der rejser et krav, at dokumentere kravets rigtighed, jf. blandt andet Forsikringsaftaleloven § 22. Selskabet har også henvist til forsikringsbetingelsernes afsnit 6.4.2, der udelukker dækning for skader forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 18, samt Forsikringsaftaleloven § 20 og Færdselsloven § 53 og Færdselsloven § 54 vedrørende kørsel uden gyldigt kørekort eller under påvirkning, selvom disse specifikke undtagelser ikke er hovedfokus for afvisningen i denne sag.

Nævnet har behandlet sagen og finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Skadernes karakter: De konstaterede skader på bilen, herunder slagmærkerne over højre baghjul og de røde mærker, kan ikke stamme fra et sammenstød med et autoværn. Dette understøttes af, at der ikke blev fundet spor af en nylig påkørsel på det påståede skadested.
• Skadernes placering og højde: Skaderne på bilen sad i højder op til 120 cm, mens autoværnet på skadestedet målte ca. 70-80 cm. Der er således ikke overensstemmelse mellem autoværnets højde og skadernes placering på bilen.
• Førerens forklaringer: Førerens skiftende og upræcise forklaringer om kørselsformålet og hændelsesforløbet svækker troværdigheden af det anmeldte krav. Førerens beskrivelse af at ryge "ned i rabatten" stemmer ikke overens med fotografier af rabatten, som ses at være i niveau med vejbanen.
• Gearkassefejl: Bilens fejl på gearkassen kan ikke umiddelbart stamme fra det anmeldte sammenstød, da dette alene ses at have forårsaget skrammer/skader i karosseriet og ikke under bilen. Værkstedets og selskabets taksators vurdering indikerer ingen sammenhæng mellem gearkassefejlen og det anmeldte uheld.
• Hærværksteori: Klagerens påstand om, at de røde mærker skyldes hærværk, mens bilen holdt på rastepladsen, anses for usandsynlig. Det er ikke sandsynligt, at en tilfældig gerningsmand skulle have påført bilen så markante skader med værktøj i det korte tidsrum, bilen var efterladt. Desuden har klageren tidligere selv afvist, at bilen havde disse røde mærker, da den blev kørt fra det første værksted til det næste.

Det påhviler efter almindelige regler den, der rejser et krav mod selskabet, at dokumentere eller i det mindste sandsynliggøre rigtigheden af kravet, herunder at der er tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Dette princip er også afspejlet i Forsikringsaftaleloven § 22, som omhandler den sikredes pligt til at give oplysninger til brug for vurderingen af det rejste krav. Selskabet har på baggrund af sagens oplysninger fastholdt, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for kravets rigtighed, og at den anmeldte skade ikke er dækningsberettiget på forsikringen. Nævnet finder, at selskabet har haft tilstrækkeligt grundlag for sin afgørelse.