Afvisning af dækning for vandskade grundet manglende vedligeholdelse af altan

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager med en parcelhusforsikring, der har anmeldt en skade med vandindtrængning og skimmelsvamp i sin bolig.

Klagerens påstand og baggrund

Klageren anmeldte den 16. oktober 2023, at vand var sivet ind fra en revne i altanen efter massiv regn, da vandet ikke kunne afledes. Dette havde forårsaget skimmelsvamp på væggene i stuen. Klageren ønskede erstatning for skaderne. Klagerens bygningssagkyndige har desuden anført, at fugten ikke kun kom fra altanens gulv, men også fra altanens murede gesims.

Selskabets afvisning og argumenter

Selskabet afviste skaden den 17. november 2023 med henvisning til manglende vedligeholdelse. Selskabet anførte, at både en fugtrapport og deres egen taksators konklusion beskrev skadesårsagen som indtrængende fugt/vand fra revner i altangulvet på 1. sal, som var trukket ned til karnappen i stueplan.

Selskabet fremhævede, at disse revnedannelser på altanens gulv var kendt for klageren, da huset blev købt i november 2020, og var nævnt i tilstandsrapporten fra den 19. august 2020, altså inden forsikringens dækningsperiode startede den 1. december 2020. Selskabet argumenterede for, at klageren intet havde gjort for at udbedre, reparere eller vedligeholde altanen fra ultimo 2020 til ultimo 2023. Selskabet mente derfor, at der ikke var tale om en "uvis begivenheds indtræden", og at klageren ikke havde levet op til sin pligt til at begrænse skaden.

Dokumentation i sagen

Sagen er baseret på klageskemaet af 22. november 2023 og selskabets redegørelse af 11. januar 2024. Der er fremlagt en fugtrapport fra klagerens boligrådgiver dateret 12. oktober 2023, en taksatorrapport fra selskabet efter besigtigelse den 1. november 2023, samt en tilstandsrapport af 19. august 2020. Tilstandsrapporten angiver for altan mod øst, at den har "mindre revner i betonlaget på gulvet" med karakteren K1. Desuden er der fremlagt fotografier og forsikringsbetingelser, der dækker udvidet vanddækning for skade efter nedbør, men eksplicit undtager skader som skyldes mangelfuld vedligeholdelse.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.

Nævnet bemærker endvidere, at bestemmelsen om mangelfuld vedligeholdelse i forsikringsbetingelserne er at anse for en sikkerhedsforskrift, jf. Forsikringsaftaleloven § 51. Det er således selskabet, der har bevisbyrden for, at sikkerhedsforskriften er tilsidesat.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at selskabet har godtgjort, at den anmeldte skade skyldes mangelfuld vedligeholdelse fra klagerens side. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af tilstandsrapport af 19/8 2020, at "altan mod øst har mindre revner i betonlaget på gulvet. Note: Der kunne i det konkrete tilfælde umiddelbart ikke konstateres følgeskader eller nærliggende risiko for følgeskader på loftet i stuen". Forholdet har fået karakteren K1.

Nævnet har også lagt vægt på de fremlagte fotografier, og at det må lægges til grund, at klageren ikke har gjort noget for at udbedre gulvbelægningen på altanen i de cirka tre år, der er gået, siden klageren overtog ejendommen. Nævnet finder, at det på baggrund af bemærkningen i tilstandsrapporten og gulvbelægningens stand burde have stået klart for klageren, at der var risiko for vandindtrængen.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.