Sag om afvist dækning for bagfald på balkon under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning for et bagfald på en altan.

Sagens baggrund

Forsikringstageren overtog ejendommen, der er opført i 1980, den 2. januar 2023. I forbindelse med købet blev der udleveret en tilstandsrapport af 3. juni 2022. Denne rapport angav under punkt 5 for 'BEBOELSE - YDERVÆGGE' en 'Gul' vurdering for den vestlige altan, med bemærkningen om revner og huller i tagpappen og risiko for yderligere skadesudvikling.

Efter overtagelsen konstaterede forsikringstageren vandindtrængning i et værelse på første sal ved skydedøren til altanen. En byggeteknisk rapport af 25. januar 2023, indhentet af klageren, angav, at vandindtrængningen skyldtes bagfald på altanen og en kraftig revne i tagpappen under døren. Rapporten foreslog, at faldet på tagaltanen ændres, så vandet ledes væk fra bygningen.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren anmeldte forholdet til Domus Forsikring A/S og ønskede dækning for udbedring af bagfaldet på altanen, så vandet ledes bort fra bygningen. Klageren anførte, at bagfaldet er en konstruktionsfejl/deformering, der nedsætter altanens brugsværdi betydeligt, og at dette udgør en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4.2. Klageren præciserede, at kravet udelukkende omhandlede bagfaldet og ikke en ny belægning.

Selskabets påstand: Domus Forsikring A/S afviste at yde dækning. Selskabet henviste til, at forsikringstageren var bekendt med tagpappens stand forinden købet, og at udbedring af dette ikke dækkes. En ekstern taksator, indkaldt af selskabet, vurderede, at altanfladen var opført uden fald, men at dette skyldtes almindelige sætninger i bygningen uden konstruktiv betydning. Taksatoren fandt ikke godtgjort, at bagfaldet i sig selv medførte skade eller nærliggende risiko for skade på bygningen, forudsat at tagpappens tæthed sikres. Selskabet gjorde gældende, at der ikke var påvist en dækningsberettiget skade pr. overtagelsesdagen i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4.1 og 4.2 (skade og nærliggende risiko for skade) samt punkt 6.7 (sædvanlig levetid). Vedrørende den udvidede dækning (punkt 21.3 om ulovlighedsdækning) fandt selskabet ikke, at der var tale om ulovlige bygningsindretninger eller udførelse i strid med gængs byggeskik.

Nævnet bemærker indledningsvis, at det påhviler klageren at bevise, at et forhold er omfattet af forsikringsdækningen. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at bagfaldet på altanen udgør skade eller nærliggende risiko for skade på bygningen eller bygningsdele efter udskiftning af det hullede og revnede tagpap på altangulvet, som klageren er advaret om i tilstandsrapporten. Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har bevist, at faldet på altangulvet i sig selv nedsætter altanens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning over forsikringens basisdækning. Med hensyn til forsikringens udvidede dækning finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at altanen er ulovligt udført i henhold til bygningsreglementet på udførelsestidspunktet. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at yde forsikringsdækning over forsikringens udvidede dækning. Nævnet bemærker, at det tillige er en betingelse for forsikringsdækning, at der ikke kan opnås dispensation hos myndighederne. Det, som klageren har anført, kan ikke føre til andet resultat. Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.