Sag om afvisning af dækning for skade i bruseniche under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af fugt- og skimmelskader i en bruseniche og deraf afledte følgeskader under en ejerskifteforsikring med basisdækning.

Sagens baggrund og forløb

Klageren erhvervede ejendommen den 2. november 2021 med overtagelsesdag den 1. marts 2022. I løbet af det første efterår/vinter efter overtagelsen opdagede klageren forhøjet luftfugtighed, store mængder fugt omkring vinduer og i vindueskarme samt sort vækst flere steder i boligen.

Klageren rekvirerede et fugtfirma, som udarbejdede en rapport den 7. december 2022, der konkluderede, at opfugtningen af terrændækket skyldtes utætheder i brusenichen, hvor fugt trængte gennem vådrumsmembranen og videre ned i konstruktionen. Forholdet blev anmeldt til ejerskifteforsikringen, som indledningsvist afviste dækning, men senere foreslog en ekstern sagkyndig undersøgelse. Efter yderligere destruktive indgreb og rapporter fastholdt selskabet afvisningen af dækning for brusenichen, men anerkendte fejl ved terrassedøren.

Det blev oplyst, at badeværelset var blevet udvidet i perioden juni 2013 til 2. november 2021, hvor den tidligere entré blev inddraget til bruseniche. Denne udvidelse var ikke nævnt i tilstandsrapporten fra 2016. Bygningsreglementet fra 2013, kapitel 4.6 om Fugt og holdbarhed, stk. 5, samt en udgivelse fra Sikkerhedsstyrelsen fra 2001, stiller krav til vådrumssikring.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand og argumenter Klageren påstod, at Dansk Boligforsikring A/S skulle anerkende, at skaden i brusenichen og de deraf afledte følgeskader var dækket af ejerskifteforsikringen. Klageren anførte, at de udarbejdede rapporter dokumenterede, at vand trængte ud gennem brusenichens vådrumsmembran, hvilket medførte høj luftfugtighed og skimmelvækst. Klageren bestred, at forholdet kunne afvises som en ulovlig bygningsindretning, idet nyere retspraksis, herunder domme som TBB2010.313V, U2011.300V og U2011.2147/2V, samt Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 2, stk. 5, fastslår, at manglende overholdelse af bygningsreglementet ikke nødvendigvis udgør en ulovlig bygningsindretning. Klageren mente desuden, at skadesbilledet oversteg, hvad man kunne forvente ud fra tilstandsrapportens bemærkninger om fliser.

Selskabets opfattelse og argumenter Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning og anførte, at det påhvilede klageren at bevise, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Selskabet henviste til, at tilstandsrapporten (bilag 13) allerede anmærkede, at vægfliser og gulvklinker i brusenichen var uden fuld vedhæftning, hvilket udgjorde en risiko for vandindtrængning. Selskabet mente, at klageren ikke havde bevist, at fugtpåvirkningen gik ud over, hvad der måtte forventes af et hus af samme alder og vedligeholdelsesstand, og at den høje luftfugtighed i boligen i høj grad var brugerbetinget som følge af husets generelle tæthed efter renovering.

Klageren får ikke medhold i sin påstand om, at skaden i brusenichen og de deraf afledte følgeskader er dækket af ejerskifteforsikringen.

Begrundelse

Ankenævnet finder, at tvisten vedrører et skadeforhold, som nævnet er kompetent til at afgøre. Det påhviler klageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Nævnet bemærker, at en bygningsdels manglende håndværksmæssige korrekthed eller overensstemmelse med lovgivning ikke i sig selv udgør en skade i forsikringens forstand; skadebegrebet skal være opfyldt.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved brusenichen – herunder forekomst af fugt og skimmelvækst – der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der tages hensyn til det anførte i tilstandsrapporten.

Det fremgår af rapporten af 7. juni 2023 fra et rådgivende ingeniørfirma, at terrændæksopbygningen er tidstypisk og for store dele af bygningen kan sikre et normalt og umiddelbart uproblematisk fugtniveau. Fugttilskuddet lokalt omkring brusenichen, som gradvist aftager herfra, vurderes at skyldes fugt, der trænger ud gennem utætheder i vådrumszonen. Det kan ikke afvises, at der er tale om konkurrerende skadesårsager i form af restfugt i terrændækket fra eventuelle tidligere vandskader.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tilstandsrapportens punkter 6 og 7, som er markeret med "rødt hus", angiver "kritiske skader" vedrørende brusenichen. Disse skader kan allerede have medført eller vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på kort sigt, og kan medføre skade på andre bygningsdele. Nævnet vurderer, at forholdene ikke kan siges at være klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten, idet beskrivelsen hverken er misvisende eller ufyldestgørende, så klageren ikke på grundlag heraf har haft mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter, omfang eller betydning.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at selskabets besigtigelseskonsulent har vurderet, at den høje luftfugtighed er brugerbetinget, og at den ekstra isolering, der er tilført ved renoveringen, har øget tætheden i ejendommen. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.