Tvist om skyldfordeling efter påkørsel bagfra ved opbremsning for egern

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og ETU Forsikring A/S vedrørende skyldfordeling efter en færdselsulykke, hvor forsikringstagerens bil blev påkørt bagfra efter en opbremsning for et egern.

Sagens baggrund

Den 27. september 2023 blev forsikringstagerens bil påkørt bagfra på en villavej. Forsikringstageren havde bremset for et egern, der krydsede vejen. Selskabet har efterfølgende tildelt forsikringstageren 50% af skylden for uheldet og opkrævet halv selvrisiko. Forsikringstageren er uenig i denne afgørelse og mener, at modparten bør tildeles fuld skyld, da bilen var bragt til standsning, og påkørslen skyldtes modpartens uopmærksomhed og manglende overholdelse af bremseafstand.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at påkørslen ikke skyldtes en hastig opbremsning, men at bilen var bragt til standsning. Derfor kan det ikke lægges til grund, at den bagvedkørende ikke overholdt bremseafstanden. Klageren mener, at der var tale om uopmærksomhed og muligvis for høj hastighed fra den bagfra kommende bilist, hvilket understøttes af, at der ikke var bremsespor. Klageren fremhæver, at uheldet skete på en stille villavej med lav hastighedsbegrænsning, hvor stop i kørslen er naturligt på grund af parkerede biler og skolebørn. Klageren påpeger desuden, at modparten angiveligt påtog sig skylden umiddelbart efter uheldet, men senere har ændret forklaring og fremskaffet et vidne. Klageren ønsker at blive fritaget for delt skyld og dermed for selvrisikoen.

Selskabets påstande og argumenter

ETU Forsikring A/S fastholder, at opbremsning af hensyn til et egern er at sidestille med opbremsning af hensyn til katte, fugle og lignende mindre dyr. Selskabet henviser til sin interne regresaftale, som angiver en ligedeling af ansvaret i sådanne tilfælde. Selskabet anfører, at klageren har medvirket til påkørslen ved at foretage en opbremsning, der ikke kan anses for at være af trafikale årsager. Selskabet henviser til Færdselsloven § 103, stk. 2 som grundlag for, at erstatning ved tingsskade afgøres under hensyn til de foreliggende omstændigheder. Selskabet har desuden fremlagt uddrag af deres regresaftale, der specificerer skyldfordeling i forskellige situationer:

Selskabet fastholder, at da opbremsningen skete af hensyn til et egern, vil skyldfordelingen ikke ændre sig, uanset vidneforklaring til den ene parts gunst.

Ankenævnet for Forsikring har gennemgået sagen og finder, at selskabets afgørelse om ligedeling af ansvaret ikke kan kritiseres. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.

Ankenævnets vurdering

Nævnet har lagt vægt på, at det er ubestridt, at påkørslen skete, fordi klageren bremsede for et egern. Ifølge selskabets interne regresaftale, specifikt punkt E.4, medfører opbremsning af hensyn til katte, fugle og lignende mindre dyr, med efterfølgende påkørsel bagfra, som udgangspunkt en ligedeling af ansvaret. Dette princip er afgørende for nævnets vurdering.

Begrundelse

Ankenævnet bemærker, at selvom påkørslen skete på en stille villavej, giver dette ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om ligedeling. Nævnet vurderer, at en retsafgørelse i den konkrete situation mest sandsynligt ville resultere i en ligedeling af ansvaret mellem parterne. Klagerens øvrige anbringender, herunder påstanden om, at bilen var bragt til standsning, og at modparten påtog sig skylden, ændrer ikke ved dette resultat. Nævnet har ikke fundet anledning til at inddrage oplysninger fra et vidne, da sagens afgørelse hviler på de generelle principper for skyldfordeling ved opbremsning for mindre dyr.

Klageren får ikke medhold.