Afslag på erstatning for tab af erhvervsevne ved § 56-ordning

En borger, der arbejdede som lærer, pådrog sig en arbejdsskade den 28. marts 2001. Borgeren fortsatte med at arbejde som lærer uden et dokumenteret indtægtstab, men havde indgået en § 56-ordning med sin arbejdsgiver. Denne ordning betød, at arbejdsgiveren fik refunderet løn ved borgerens sygefravær.

Arbejdsskadestyrelsen afslog borgerens ansøgning om erstatning for tab af erhvervsevne. Borgerens forbund klagede over afgørelsen og argumenterede for, at § 56-aftalen skulle betragtes som en social ordning, der kompenserede for et erhvervsevnetab. Forbundet henviste til tidligere højesteretsdomme om sociale ydelser og situationer med fleksjob eller personlig assistance, og anførte, at borgerens arbejdstidsnedsættelse på omtrent 19 procent indikerede et tab.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og fandt, at borgeren ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at der på tidspunktet for afgørelsen ikke var dokumenteret et tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover. Det blev lagt vægt på, at borgerens løn ikke var påvirket af arbejdsskaden.

Ankestyrelsen fastslog, at en § 56-ordning ikke kan sammenlignes med fleksjob-dommene eller Principafgørelse 128-09 om personlig assistance. Denne vurdering blev understøttet af Østre Landsrets dom af 23. december 2009, som fastslog, at den lønindtægt, skadelidte oppebærer, er afgørende, uanset om arbejdsgiveren modtager refusion eller forsikringsydelser. Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales kun, hvis arbejdsskaden har medført en nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde på mindst 15 procent, jævnfør Lov om arbejdsskadesikring § 17.