Tvist om mangelfuld skadesudbedring og ansvar for efterfølgende rustdannelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende en bilreparation og efterfølgende rustdannelse. I maj 2020 anmeldte forsikringstageren en skade på bilens højre side efter at have påkørt en pæl. Bilen blev repareret på et værksted baseret på en taksatorrapport fra juni 2020.

Tre år senere, i marts 2023, opdagede forsikringstageren en mislyd og rust i panelet under et syn. Klageren mente, at den oprindelige reparation ikke var udført korrekt i henhold til taksatorrapporten, som angiveligt krævede afmontering af forskærm og front samt udskiftning af hele panelet. Klageren hævdede, at værkstedet i stedet havde "sminket" en anden, gammel bule (en donkraftskade) ved at spartle og male den over uden at informere forsikringstageren. Klageren fastholdt, at rusten skyldtes denne mangelfulde udbedring af den gamle skade, og at forsikringsselskabet, via sin taksator, havde et ansvar for at sikre korrekt reparation og informere kunden. Klageren henviste i den forbindelse til Markedsføringsloven.

If Skadeforsikring afviste kravet. Selskabet argumenterede for, at den anmeldte skade fra 2020 var repareret korrekt, idet værkstedet havde udført en "skarring" af panelet, hvilket var tilladt. Selskabet understregede, at den senere opdagede rustskade var relateret til en anden, gammel skade (donkraftskaden), som ikke var dækket af den anmeldte forsikringsskade. Selskabet fastholdt, at hvis værkstedet havde begået fejl, var det en reklamationssag mellem forsikringstageren og værkstedet, og at forsikringsselskabet ikke var ansvarlig for værkstedets eventuelle fejl. Selskabet oplyste desuden, at taksatorrapporten er et internt arbejdsdokument og ikke en garanti over for bilejeren.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet for Forsikring lagde vægt på, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er den, der rejser et krav, som skal bevise kravets rigtighed og størrelse. I denne sag fandt nævnet, at klageren ikke havde bevist, at den skade, der blev anmeldt i 2020, ikke var udbedret korrekt. Ligeledes var det ikke bevist, at den rust, der opstod i panelet tre år senere, var et forhold, som selskabet kunne holdes ansvarlig for.

Nævnet bemærkede specifikt:

• Den del af bilens panel, som blev skadet ved uheldet i 2020, var udskiftet.
• Rusten var opstået på en anden skade – en gammel donkraftskade – som klageren ikke havde anmeldt til selskabet.
• Værkstedet havde egenhændigt valgt at spartle denne gamle skade over i 2020. Dette forhold er et mellemværende mellem klageren og værkstedet og kan ikke føre til, at forsikringsselskabet bliver ansvarlig for spartlingen eller den efterfølgende rust.
• Skadeszonen for den anmeldte skade (højre side af køretøjet i midten og højre bagside) adskilte sig fra placeringen af donkraftskaden (tæt på højre forhjul), hvilket yderligere understøttede, at der var tale om to separate skader.

På baggrund af sagens dokumentation, herunder fotos af de to skader, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.