Arbejdsskadesikringens forrang ved patientskade opstået under behandling af anerkendt arbejdsskade

En borger pådrog sig en ryglidelse, som blev anerkendt som en arbejdsskade. Under behandlingen af ryglidelsen opstod der en lægefejl, der resulterede i en dropfod. Denne dropfod blev anerkendt af Patientforsikringen som en patientskade.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte den samlede méngrad for både ryglidelsen og dropfoden til 30 %. Denne fastsættelse tog udgangspunkt i méntabellens punkter B. 1.3.6 (ryglidelse, 20 %) og D. 2.10.4.2 (dropfod, 15 %), hvor visse følger, som udstrålende føleforstyrrelser, blev erstattet efter begge punkter, hvilket førte til en skønsmæssig samlet vurdering.

Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen med henblik på at afklare, om arbejdsskadesikringen gik forud for patientforsikringen. Arbejdsskadestyrelsen havde, efter høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, udtalt, at dækning efter arbejdsskadesikringen havde forrang. Ministeriet henviste til, at arbejdsskadesikringssystemet er et selvstændigt erstatningssystem, der dækker forud for anden erstatning, og at det ikke er omfattet af Patientforsikringslovens § 7, da dækning ikke forudsætter erstatningsansvar.

Ankestyrelsen var enig med Arbejdsskadestyrelsen i, at den samlede méngrad for ryglidelsen og dropfoden skulle fastsættes til 30 %.

Ankestyrelsen fastslog, at arbejdsskadesikringen går forud for patientforsikringen i denne type sager. Begrundelsen var, at dækning efter arbejdsskadesikringsloven ikke forudsætter, at nogen kan gøres erstatningsansvarlig for skaden. Dette betyder, at arbejdsskadesikringsordningen ikke er omfattet af Patientforsikringslovens § 7.

• Arbejdsskadesikringen er ikke et almindeligt erstatningsansvar, og spørgsmålet om forrang afgøres derfor efter reglerne om udmåling af erstatning.
• Arbejdsskadesikringens dækning går generelt forud for det erstatningsansvar, der i øvrigt er gældende vedrørende personskadeerstatning, hvilket også fremgår af Arbejdsskadesikringsloven § 59.

Den pådragne dropfod, som var en indirekte skade, blev dermed anset for omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringen, og der blev ydet erstatning herfor i henhold til disse regler.