Nedsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne grundet forudbestående lidelser

NN kom i januar 2001 til skade med ryggen og halebenet under sit arbejde som rengøringsassistent, da NN gled på et vådt gulv. Skaden medførte middelsvære daglige smerter og bevægeindskrænkning, og NN blev tilkendt 15 procent i godtgørelse for varigt mén. Efter skaden var NN sygemeldt i 7 måneder og blev efterfølgende arbejdsprøvet ad flere omgange, men måtte i august 2002 fuldtidssygemeldes på grund af forværrede smerter. NN overgik til førtidspension i november 2007.

Forud for arbejdsskaden havde NN allerede tiltagende rygsmerter og var henvist til speciallæge i år 2000. NN havde på dette tidspunkt et begyndende smertesyndrom med diffuse muskelsmerter og fik stillet diagnoserne dobbeltsidig sakroilia dysfunktion og osteomalaci (svær D-vitaminmangel). Efter skaden blev NN desuden diagnosticeret med fibromyalgi i 2006 og udviklede psykiske gener som panikangst og depressive tendenser.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte i september 2008 NNs samlede tab af erhvervsevne til 75 procent, men nedsatte erstatningen til 55 procent på grund af konkurrerende psykiske symptomer.

Ankestyrelsen har i principielt møde ændret Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og nedsat NNs erstatning for tab af erhvervsevne fra 55 procent til 35 procent.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at NNs samlede erhvervsevnetab er skønsmæssigt 75 procent, men at kun 35 procent af dette tab med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdsskaden. Begrundelsen er, at en væsentlig del af erhvervsevnetabet skyldes andre forhold end arbejdsskaden, herunder:

• Kroniske diffuse muskelsmerter som følge af osteomalaci (svær D-vitaminmangel) og fibromyalgi, som var under udvikling allerede før arbejdsskaden.
• Psykiske gener i form af en somatoform smertetilstand, panikangst og depressive tendenser, som vurderes at have udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at MR-skanningen efter skaden viste normale forhold, og at smerter efter slag mod halebenet typisk er lokaliserede og ikke diffuse i hele bevægeapparatet. Det blev vurderet, at NN som følge af arbejdsskaden måtte ophøre i sit hidtidige erhverv og har et skånebehov overfor rygbelastende og stillesiddende arbejde. Dog ville NN, alene på baggrund af arbejdsskadens følger, kunne påtage sig et ufaglært, lettere manuelt arbejde på en ergonomisk tilpasset arbejdsplads.

Sagen blev behandlet principielt for at belyse, om NNs psykiske gener i form af en vedvarende somatoform smertetilstand kan anses som en erstatningsberettigende afledt følge af den forholdsvis beskedne fysiske faldskade. Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 13. Ved bedømmelsen tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 32.