Afvisning af dækning for skimmelsvamp og kuldebroer i vindfang - Domus Forsikring

Denne sag omhandler et krav under en udvidet ejerskifteforsikring vedrørende fugt- og skimmelskader i et inddraget vindfang i en ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen, et enfamilieshus fra 1939, i februar 2022. I oktober-november 2022 opdagede klageren kondens og begyndende svamp mellem loft og væg i indgangspartiet. Sagen blev anmeldt til forsikringsselskabet, Domus Forsikring A/S, som oprindeligt afviste dækning med henvisning til gammelt tagpap. Efter klagerens indsigelse og en taksatorbesigtigelse blev årsagen ændret til kuldebroer grundet manglende isolering. Klageren fik en sagkyndig til at vurdere forholdene, som bekræftede kondens og skimmelsvamp i den massive mur, og at murene ikke var egnede til beboelse.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren anmodede om dækning af isolering i henhold til et vedhæftet tilbud. Klageren argumenterede for, at selvom huset er fra 1939, er vindfanget væsentligt nyere og inddraget til beboelse ukorrekt. Dette udgør en ulovlig og forkert udbygning, som er vurderet i tilstandsrapporten, men uden nævnelse af uegnethed til beboelse eller manglende isolering. Klageren mente, at murerne i konstruktionen ikke er egnede til beboelse, og at der er tale om en skade, der falder inden for selskabets definition af "lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygninger, der nedsætter brugbarheden nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger". Klageren fastholdt, at vindfanget blev inddraget til beboelse væsentligt senere end husets opførelse (omkring midten af 1960'erne), og derfor burde have været isoleret i henhold til gældende byggeskik på inddragelsestidspunktet.

Forsikringsselskabets påstande: Domus Forsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at kuldebroer i et vindfang i en ejendom fra 1939 ikke udgør et forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Selskabet anførte, at det er sædvanligt, at lignende konstruktioner af samme alder kan have kuldebroer og skimmelsvamp, da det første bygningsreglement endnu ikke var etableret ved husets opførelse. Selskabet mente ikke, at der var konstateret alvorlige skader som råd, der ville give nærliggende risiko for skade. Vedrørende skimmelsvamp anførte selskabet, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt, eller at skimlen var en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag. Selskabet henviste til vilkårenes pkt. 4B.

Relevante forhold og dokumentation

• Ejendommen er opført i 1939, og vindfanget er inddraget til beboelse omkring midten af 1960'erne.
• Tilstandsrapporten er udarbejdet den 21. september 2021.
• To taksatorbesigtigelser har fundet sted, hvoraf den seneste (21. februar 2023) konkluderede, at årsagen til skimlen i vindfanget skyldes kuldebroer fra 1939, og at forholdet ikke afviger fra tilsvarende huse fra 1939.
• Forsikringsbetingelsernes pkt. 4B definerer "bygningsskade" og dækning af "aktuelle bygningsskader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader".
• Forsikringsbetingelsernes pkt. 21A omhandler "Ulovlige bygningsindretninger i beboelsen".

Klageren får ikke medhold.

Nævnet har lagt vægt på, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved vindfanget, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Nævnet bemærker, at den omstændighed, at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt, ikke i sig selv kan føre til, at et forhold udgør en skade. Afgørende er derimod, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at vindfanget blev inddraget i beboelsen i midten af 1960'erne, hvor isoleringsforholdene efter nutidens standard ofte er ringe, og hvor der hyppigt ses kuldebroer. Den omstændighed, at der ikke er isoleret i loft, gulv og i væggen ved hoveddøren, hvilket medfører kuldebroer, adskiller sig derfor ikke væsentligt fra lignende bygninger med tilsvarende alder.

Nævnet har også lagt vægt på, at vindfanget blev inddraget til beboelse for omkring 60 år siden, men at der fortsat ikke er konstateret skader i form af råd eller nedbrud i konstruktionen.

Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har bevist, at den konstaterede fugt og skimmelforekomst på overtagelsestidspunktet havde et sådant omfang, at indeklimaet i ejendommens beboelsesdel var væsentligt påvirket. Forholdet udgjorde derfor ikke skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, og nævnet kan derfor heller ikke på dette grundlag pålægge selskabet at dække udgifterne til skimmelsanering mv.

Vedrørende den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der foreligger en ulovlig bygningsindretning efter forsikringsbetingelsernes punkt 20A. Nævnet har lagt vægt på, at ulovligheden i henhold til forsikringsbetingelserne skal have været til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet, og at klageren ikke ses at have fremlagt oplysninger, der understøtter, at inddragelsen af vindfanget i beboelsen er udført i strid med det dagældende bygningsreglement.