Tvist om udbetaling af forsikringserstatning efter bilulykke: Spørgsmål om brugerforhold og oplysningspligt

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende udbetaling af erstatning for en totalskadet bil. Tvisten drejer sig om, hvorvidt forsikringsselskabet var berettiget til at udbetale en forholdsmæssig erstatning baseret på urigtige risikooplysninger om bilens reelle bruger.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren forsøgte i december 2022 at købe en bil, men fik afslag på lån i banken. Lånet blev herefter optaget i klagerens barns navn, og barnet blev registreret som ejer og bruger af køretøjet. Dagen efter blev klageren registreret som bruger i stedet for barnet. Den 27. april 2023 var køretøjet involveret i en færdselsulykke og blev totalskadet, mens barnet var fører. Bilens vurdering var 185.000 kr., men forsikringsselskabet udbetalte 62.079,59 kr. med henvisning til, at barnet var den reelle forsikringstager og bruger.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren er uenig i forsikringsselskabets afgørelse om forholdsmæssig erstatning. Klageren anfører, at han var den primære bruger af bilen, og at han købte bilen, fordi hans anden bil var skrottet. Han forklarede, at lånet blev optaget i barnets navn, da han selv fik afslag i banken. Klageren argumenterer for, at det er naturligt, at både han og barnet bruger bilen, da de bor sammen, og at han kørte barnet til og fra uddannelse/arbejde. Klageren accepterer en forhøjet selvrisiko ved anden fører, men ikke det udbetalte beløb.

Selskabets påstande: Selskabet fastholder, at barnet var den reelle ejer og bruger af bilen. Selskabet henviste til, at barnet havde oplyst, at klageren lagde ud for faste omkostninger, som barnet efterfølgende betalte tilbage. Barnet var fører af bilen ved uheldet og var fyldt 18 år kort før købet. Barnet indgik låneaftalen og betalte differencen til salgsprisen af egen opsparing. Selskabet bemærkede, at klagerens husstand havde to andre biler indregistreret, og at det var usandsynligt, at klageren havde et kørselsbehov for tre biler. Selskabet argumenterede for, at klageren og barnet måtte have været klar over, at præmiefastsættelsen i høj grad afhang af den oplyste bruger, da barnet forud for købet havde indhentet et forsikringstilbud i eget navn, som var væsentligt højere (29.316 kr. årligt mod 9.000 kr. med klageren som bruger). Selskabet mente, at der var afgivet urigtige risikooplysninger, og at klageren havde handlet groft uagtsomt, hvilket berettigede en prorata-erstatning i henhold til Forsikringsaftaleloven § 7 jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderede dokumentation som bankens afslag på låneansøgning til klageren, klagerens betalingsoversigt for benzinkort, kvitteringer for benzinbetalinger, DMR-udtræk vedrørende bilens registrering, policen for den skadede bil, samt referater af telefonsamtaler mellem selskabet, klageren og barnet. Policen angav klageren som bruger og barnet som ejer, og indeholdt forudsætninger for præmieberegningen samt information om konsekvenser ved urigtige oplysninger. Selskabet henviste også til definitionen af "bruger" i Bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 1, stk. 3 og krav om registrering af bruger i Bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 41, stk. 1.

Selskabet, Tryg Forsikring A/S, skal anerkende, at det ikke er berettiget til kun at udbetale forholdsmæssig erstatning for den totalskadede bil. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og udbetale fuld erstatning for den totalskadede bil i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Erstatningen forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Ankenævnet fandt, at hverken policen eller forsikringsbetingelserne indeholder bestemmelser, som giver grundlag for at fastslå, at den person, der i policen er angivet som ejer af køretøjet, tillige skal lade sig registrere hos selskabet som "bruger" for derved at sikre en korrekt præmiefastsættelse. Nævnet henviste til sine afgørelser i sagerne 96485, 92444 og 90101.

Nævnet vurderede, at klageren og barnet ud fra ordlyden i policen med rette kunne udgå fra, at selskabet havde medtaget i risikovurderingen, at barnet som ejer af bilen tillige brugte bilen. Selskabet var derfor ikke berettiget til at opgøre erstatningen efter prorata-beregninger med henvisning til, at klageren og barnet har afgivet urigtige risikooplysninger ved forsikringens tegning, jf. Forsikringsaftaleloven §§ 6 og 7.

Nævnet lagde vægt på, at forudsætningen i policen om, at brugeren af bilen er klageren, står anført blandt en lang række andre risikoparametre og derfor ikke fremstår som afgørende for selskabets risikovurdering. Det fremgik heller ikke af policen, hvilken konsekvens det ville have, hvis der f.eks. var andre brugere, ejeren var yngre end brugeren eller havde mindre kørselserfaring end denne. Nævnet bemærkede, at barnet og klageren var angivet som forsikringstagere på lige fod, hvilket understøtter, at de begge kørte i bilen.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at selskabet – idet barnet forud for indtegningen havde indhentet tilbud på sagens bil med sig selv registreret som ejer og bruger – og når det fremgik af DMR, at brugeren af bilen dagen efter indregistreringen var blevet ændret fra barnet til klageren – havde særlig anledning til at afklare brugerforholdene i forbindelse med indtegningen af forsikringsanmodningen.

Klagegebyret tilbagebetales til klageren.