Afvisning af dækning for skimmelskader på ejendom omfattet af ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af skimmelsvamp under en ejerskifteforsikring.

Sagens Baggrund

Klageren overtog en ejendom den 1. juli 2022 og tegnede en ejerskifteforsikring i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. I november 2022, cirka 4-5 måneder efter overtagelsen, konstaterede klageren et massivt skimmelsvampeangreb på 1. sal, primært i soveværelset og gangen. Dette blev opdaget, da beboerne følte sig trætte og uoplagte. Tre lufttest viste forhøjede niveauer af skimmelsporer, med over 7 kolonier i alle test og op til +25 kolonier i soveværelset. Klageren mente, at skimmelsvampen nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt og var skjult ved købstidspunktet, da den foreliggende tilstandsrapport ikke nævnte skimmelproblemer.

Parternes Påstande og Argumenter

Klagerens påstand

Klageren kræver, at Dansk Boligforsikring dækker omkostningerne til udbedring af skimmelsvampen, herunder installation af ny varmekilde ved ydervægge, mekanisk afrensning og desinficering af flader samt efterisolering af væggene, som foreslået af deres byggesagkyndige. Klageren anfører, at det er urimeligt selv at skulle udbedre en skade, hvis reelle karakter, omfang og betydning var skjult og umulig at forudse ved købstidspunktet.

Dansk Boligforsikrings (DBF) afvisning

DBF har afvist dækning for skimmelsvampen med henvisning til, at klageren ikke har påvist, at der på overtagelsestidspunktet var skimmelforekomster, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.1 og 3.5. Selskabet har dækket en utæthed ved taget, som forårsagede fugt i en gavl, men afviser øvrig dækning. DBF anfører, at skimmeldannelse skyldes kuldebroer, som er sædvanlige i huse fra 1892 med massivt murværk og ringe isoleringsforhold, hvor varm indeluft kondenserer på kolde overflader. De bemærker, at klageren har afrenset skimmelen før DBF's besigtigelse, og at der kun blev målt forhøjet fugt i den øverste del af den ene gavl. DBF mener, at husets oprindelige konstruktioner og kuldebroer er forventelige og ikke dækket af forsikringen.

Relevant Dokumentation

Sagen er baseret på fremlagte bilag, herunder:

Ankenævnet har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin sag mod Dansk Boligforsikring A/S. Nævnet begrunder afgørelsen med, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der på overtagelsestidspunktet forelå forhold, som udgjorde en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at ejendommens forhold udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, der berettiger til dækning af kravet om installation af ny varmekilde eller efterisolering af væggene. Ankenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke ved sagkyndig erklæring eller lignende har bevist, at der er konkrete forhold ved ejendommens varmeanlæg, der udgør en skade i henhold til VVS-dækningen. Endvidere er ejendommen opført i 1892 med tidstypiske massive ydervægge, der erfaringsmæssigt bevirker forekomst af kuldebroer. Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen, som medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at skimmelforekomsten er en følgeskade til en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen. Ligeledes har klageren ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Skimmel lufttest-prøven, der er foretaget som en del af skimmelundersøgelsen, forholder sig ikke til forholdene på overtagelsestidspunktet, og en vurdering af indeklimaets påvirkning på overtagelsestidspunktet anses derfor som usikker. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.