Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for sunket båd

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende forsikringsdækning for en båd, der sank gentagne gange i havnen.

Sagens baggrund og forløb

Forsikringstageren havde tegnet en bådforsikring hos If Skadeforsikring den 29. oktober 2021 for en Aloa 17 motorbåd med en forsikringssum på 25.000 kr. og en selvrisiko på 3.000 kr. De gældende vilkår var 'Båd.2019'.

Båden sank første gang natten mellem den 4. og 5. januar 2023. Klageren anmeldte skaden den 10. februar 2023, men angav fejlagtigt skadedatoen til den 9. januar 2023. Klageren hævede og reparerede selv båden efter det første forlis og meldte ikke skaden til forsikringen på dette tidspunkt, da han mente, at skaden var sket, og han selv kunne udbedre den.

Båden sank igen den 14. marts 2023. Efter dette andet forlis indsendte klageren et skadeoverslag fra et værft dateret 10. marts 2023, som viste, at båden havde ligget under vand i ca. 8 dage efter det første forlis. Værftet vurderede, at motoren var totalskadet, og den samlede udbedring ville koste 124.741 kr. Selskabets taksator vurderede bådens handelsværdi til 25.000 kr. og tilbød 22.000 kr. (senere 25.000 kr.) med forbehold for selskabets erstatningspligt, idet påhængsmotoren ikke var dækket, hvis den ikke var afmonteret under vinteropbevaring i vandet jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 3.5.1.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagers argumenter

Klageren påstod, at If Skadeforsikring forsøgte at løbe fra deres erstatningspligt. Han fastholdt, at båden blev tilset dagligt af ham selv og to venner, og at der derfor ikke var tale om mangelfuldt tilsyn. Han mente, at båden sank på grund af kraftigt regnvejr og storm, der fik vand til at komme ind over rælingen og overbelaste lænsepumpen. Han hævdede, at fortøjningerne var forsvarlige, og at havnechefens udtalelser om slidte fortøjninger var misvisende. Klageren krævede fuld erstatning som tilbudt af taksatoren.

Selskabets argumenter

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var påvist en dækningsberettiget skadeårsag. De anførte, at taksatoren ikke havde fundet skader på skroget eller udefrakommende årsager til forliset. Selskabet henviste til vejrdata og havnechefens oplysninger, som ikke bekræftede storm eller kraftigt regnvejr omkring den 4.-5. januar 2023. De fremhævede, at klageren generelt havde udvist mangelfuldt tilsyn med båden og ignoreret flere henvendelser fra havnefogeden, herunder efter at båden løsrev sig i november 2022 på grund af slidte fortøjninger. Selskabet påpegede, at båden allerede var totalskadet efter det første forlis, og at det andet forlis derfor var uden betydning for dækningen. Selskabet dækkede dog udgifterne til bjærgning af båden for at undgå forureningsskade.

Relevante forhold og dokumentation

• Vejrdata: Meteorologiske data for den 4.-5. januar 2023 viste middelvinde mellem 10-11 m/s fra vest, hvilket ikke opfylder forsikringens definition af storm (mindst 17,2 m/s). Der var kun en kort periode med vindstød nær stormende kuling. Data for den 13.-14. marts 2023 viste lidt kraftigere vind, men heller ikke storm. DMIs vejrarkiv bekræftede ikke kraftig regn på de nævnte datoer.
• Havnechefens oplysninger: Havnechefen oplyste, at vinteren havde været fredelig vejrmæssigt, og at klagerens båd var den eneste, der sank. Han bekræftede, at båden løsrev sig i november 2022 på grund af skamfilede fortøjninger, og at klageren undlod at flytte båden til sin egen plads. Klageren ignorerede også gentagne opfordringer til at bjærge båden efter det første forlis.
• Taksators besigtigelse: Taksatoren konstaterede ved besigtigelse af båden, at der ikke var skader, utætheder eller lignende, der kunne have forårsaget forliset.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at skaderne på båden – efter bådens forlis den 4.-5. januar 2023 – skyldes en dækningsberettiget skadeårsag. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning for skaderne efter dette forlis. Ligeledes kan nævnet ikke kritisere selskabets afslag på dækning i anledning af, at båden igen sank den 14. marts 2023, idet båden på dette tidspunkt allerede var totalskadet og uden værdi. Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at der har været storm eller andre særlige vejrforhold ved havnen omkring skadetidspunktet, som kan antages at være hovedårsagen til bådens synken. Der er heller ikke konstateret skader på skroget, der kan indikere, at båden har været udsat for en pludselig skade, som kan antages at være hovedårsagen til forliset. Nævnet bemærker desuden, at taksatoren i forbindelse med vurderingen af bådens handelsværdi har taget forbehold for selskabets erstatningspligt og således ikke har afgivet et dækningstilsagn til klageren.