Afvisning af klage over politisk partis talerforbud for mænd grundet manglende retlig interesse

Sagen omhandler en klage fra en mand over et politisk parti, der angiveligt havde indført en praksis med at udelukke mandlige talere og oplægsholdere fra partiets arrangementer. Klageren mente, at dette tiltag udgjorde en overtrædelse af principperne om ligebehandling.

Sagens forløb og klagepunkter

I januar 2017 indbragte klageren sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at det indklagede parti diskriminerede mænd. Han fremførte, at partiet burde pålægges at indføre kønskvoter for at sikre, at mænd også kunne få taletid.

For at kunne vurdere klagen rettede nævnet henvendelse til klageren af to omgange i begyndelsen af 2017. Formålet var at få klageren til at præcisere:

• Hvordan han personligt var berørt af den beskrevne praksis.
• Hvilken individuel interesse han havde i at få sagen behandlet.

Klagerens manglende medvirken

Klageren valgte ikke at besvare nævnets anmodninger om yderligere oplysninger. Sagen blev derfor behandlet på det foreliggende grundlag, hvor det alene fremstod som en generel klage over en politisk beslutning uden dokumentation for en konkret, personlig ulempe for klageren.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle sagen, da klageren ikke opfyldte de formelle krav for at få sin sag prøvet.

Kravet om retlig interesse

Det følger af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, at kun personer med en retlig interesse kan indbringe en klage. Dette krav indebærer, at klageren skal have en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag og være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling.