Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en medarbejder, der blev ansat som indkøber i 2012 i en virksomhed bestående af to afdelinger: Afdeling A, der solgte havemaskiner, og underafdeling B, der solgte produkter via internettet. I efteråret 2015 påbegyndte klager fertilitetsbehandling, og den 23. oktober 2015 orienterede hun sin leder om, at hun var gravid.
I samme periode befandt virksomhedens underafdeling B sig i alvorlige økonomiske problemer. Ledelsen traf beslutning om at afvikle afdelingen, hvilket medførte, at alle otte medarbejdere i afdelingen, herunder klager, blev afskediget den 29. oktober 2015. Afskedigelsen var begrundet i organisationsændringer og nedlæggelse af stillinger.
Efter afskedigelsen skete der en række ændringer i virksomhedens ledelse. I december 2015 blev det besluttet alligevel ikke at afvikle underafdeling B. I den forbindelse valgte virksomheden at genansætte to af klagers tidligere kolleger fra indkøbsafdelingen, men klager blev ikke tilbudt genansættelse. Virksomheden gennemførte desuden en yderligere afskedigelsesrunde i december 2015, hvor syv ansatte i Afdeling A blev opsagt på grund af fortsat økonomisk krise.
Klager gjorde gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin graviditet og fertilitetsbehandling. Hun argumenterede for, at virksomheden ikke havde opfyldt sin omplaceringspligt, da der angiveligt var ledige stillinger i Afdeling A, som hun kunne have varetaget. Desuden pegede hun på, at de to kolleger, der blev genansat, varetog funktioner, som hun også besad kompetencer til.
Indklagede anførte, at afskedigelsen var rent sagligt begrundet i en nødvendig lukning af en underskudsgivende afdeling. De understregede, at alle medarbejdere i afdelingen blev opsagt samtidigt. Vedrørende genansættelserne forklarede virksomheden, at de valgte medarbejdere besad enten ledelsesmæssige eller tekniske kompetencer, som klager ikke havde, og at der på afskedigelsestidspunktet ikke var ledige stillinger til omplacering.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket brud på Ligebehandlingsloven § 9 i forbindelse med afskedigelsen, og heller ikke brud på Ligebehandlingsloven § 2 vedrørende den manglende genansættelse.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden havde godtgjort, at afskedigelsen var begrundet i reelle økonomiske problemer. Da samtlige medarbejdere i underafdeling B blev afskediget, fandt nævnet det bevist, at graviditeten ikke var en medvirkende årsag til opsigelsen. Nævnet vurderede desuden, at der på opsigelsestidspunktet ikke var relevante ledige stillinger, som klager kunne være blevet omplaceret til, idet de omtalte opgaver enten var af meget begrænset omfang eller allerede besat af personer med specifikke tekniske kompetencer.
For så vidt angår den manglende genansættelse, anvendte nævnet reglen om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16a. Selvom klager havde påvist faktiske omstændigheder, der kunne tyde på forskelsbehandling (da to kolleger blev genansat), fandt nævnet, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at valget af de andre medarbejdere var baseret på saglige kriterier:
| Klagepunkt | Lovhenvisning | Afgørelse |
|---|---|---|
| Afskedigelse under graviditet | Ligebehandlingsloven § 9 | Ikke medhold (Godtgjort saglig årsag) |
| Manglende genansættelse | Ligebehandlingsloven § 2 | Ikke medhold (Saglige kompetencekrav) |
Nævnet konkluderede, at virksomheden havde handlet i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, og klager fik derfor ikke tilkendt godtgørelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nedlægger 45 stillinger i 2025 som følge af økonomiske udfordringer og opgavebortfald fra beskæftigelsesreformen.



Sagen omhandler en veterinærsygeplejerske, der blev afskediget fra sin stilling i september 2014, kort tid efter hun havde været i fertilitetsbehandling og gennemgået en medicinsk abort. Tvisten drejer sig om, hvorvidt afskedigelsen var udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af køn, eller om den var begrundet i virksomhedens økonomiske behov for omstrukturering.
Klager blev ansat i juli 2012 i en virksomhed, der omfattede en dyrlægeklinik, et dyrlægehus og en butik. Fra januar 2014 arbejdede hun delt mellem butikken og dyrlægeklinikken. I juni 2014 blev ledelsen informeret om klagers graviditet, som var opnået via fertilitetsbehandling. Kort efter gennemgik klager en medicinsk abort.
Den 1. september 2014 blev klager informeret om, at hendes stilling i butikken ville blive nedlagt som følge af økonomiske udfordringer. I afskedigelsesbrevet blev det anført:
Familieretshuset varsler afskedigelser af medarbejdere svarende til ca. 40 årsværk som følge af faldende bevillinger og økonomiske udfordringer. Børn- og forældreansvarsområdet friholdes fra besparelserne for at sikre sagsbehandlingen.
Nyt studie viser øget risiko for abort blandt gravide kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav eller risiko for fysisk vold på arbejdspladsen.
"Din opsigelse skyldes, at vi har valgt at omstrukturere vores klinik og hermed nedlægger din stilling."
Klager mente, at afskedigelsen var tæt knyttet til hendes igangværende fertilitetsbehandling og risikoen for fremtidig barsel. Hun anførte, at virksomheden havde foretaget investeringer i lokaler og uddannelse, hvilket indikerede en sund økonomi. Indklagede fremlagde derimod regnskabstal, der viste betydelige underskud i de afdelinger, hvor klager var beskæftiget.
| Enhed | Resultat 2013 | Resultat 1. halvår 2014 |
|---|---|---|
| Butikken | -684.391 kr. | -478.194 kr. |
| Dyrlægehuset | -227.606 kr. | -150.742 kr. |
Virksomheden tilbød klager et barselsvikariat som alternativ, hvilket klager dog afslog, da hun betragtede det som en væsentlig forringelse af hendes ansættelsesvilkår sammenlignet med hendes faste stilling.

Sagen vedrører en kvindelig medarbejder, der blev opsagt fra sin stilling i en montagevirksomhed kort efter at have info...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig chefsekretær, der blev ansat ved en statslig myndighed i marts 2009. I begyndelsen af 2012 ...
Læs mere