Afskedigelse og manglende genansættelse af gravid medarbejder under økonomisk krise og afdelingslukning

Sagen omhandler en medarbejder, der blev ansat som indkøber i 2012 i en virksomhed bestående af to afdelinger: Afdeling A, der solgte havemaskiner, og underafdeling B, der solgte produkter via internettet. I efteråret 2015 påbegyndte klager fertilitetsbehandling, og den 23. oktober 2015 orienterede hun sin leder om, at hun var gravid.

Økonomiske vanskeligheder og afvikling af afdeling

I samme periode befandt virksomhedens underafdeling B sig i alvorlige økonomiske problemer. Ledelsen traf beslutning om at afvikle afdelingen, hvilket medførte, at alle otte medarbejdere i afdelingen, herunder klager, blev afskediget den 29. oktober 2015. Afskedigelsen var begrundet i organisationsændringer og nedlæggelse af stillinger.

Forløb efter afskedigelsen

Efter afskedigelsen skete der en række ændringer i virksomhedens ledelse. I december 2015 blev det besluttet alligevel ikke at afvikle underafdeling B. I den forbindelse valgte virksomheden at genansætte to af klagers tidligere kolleger fra indkøbsafdelingen, men klager blev ikke tilbudt genansættelse. Virksomheden gennemførte desuden en yderligere afskedigelsesrunde i december 2015, hvor syv ansatte i Afdeling A blev opsagt på grund af fortsat økonomisk krise.

Parternes argumenter

Klagers synspunkter

Klager gjorde gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin graviditet og fertilitetsbehandling. Hun argumenterede for, at virksomheden ikke havde opfyldt sin omplaceringspligt, da der angiveligt var ledige stillinger i Afdeling A, som hun kunne have varetaget. Desuden pegede hun på, at de to kolleger, der blev genansat, varetog funktioner, som hun også besad kompetencer til.

Virksomhedens synspunkter

Indklagede anførte, at afskedigelsen var rent sagligt begrundet i en nødvendig lukning af en underskudsgivende afdeling. De understregede, at alle medarbejdere i afdelingen blev opsagt samtidigt. Vedrørende genansættelserne forklarede virksomheden, at de valgte medarbejdere besad enten ledelsesmæssige eller tekniske kompetencer, som klager ikke havde, og at der på afskedigelsestidspunktet ikke var ledige stillinger til omplacering.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket brud på Ligebehandlingsloven § 9 i forbindelse med afskedigelsen, og heller ikke brud på Ligebehandlingsloven § 2 vedrørende den manglende genansættelse.

Begrundelse for afskedigelsen

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden havde godtgjort, at afskedigelsen var begrundet i reelle økonomiske problemer. Da samtlige medarbejdere i underafdeling B blev afskediget, fandt nævnet det bevist, at graviditeten ikke var en medvirkende årsag til opsigelsen. Nævnet vurderede desuden, at der på opsigelsestidspunktet ikke var relevante ledige stillinger, som klager kunne være blevet omplaceret til, idet de omtalte opgaver enten var af meget begrænset omfang eller allerede besat af personer med specifikke tekniske kompetencer.