Beskatning af fri sommerbolig: Ubebygget grund medregnet som del af samlet bebyggelse

Sagen omhandler beskatning af en hovedanpartshaver for rådighed over fire sommerhusejendomme ejet af hendes selskab. Hovedspørgsmålene var, om en ubebygget grund skulle indgå i beskatningsgrundlaget, og fra hvilket tidspunkt to nyopførte sommerhuse kunne anses for bebølige og dermed skattepligtige.

Klageren argumenterede for, at Ligningslovens § 16, stk. 5, kun omfatter fritidsboliger og derfor ikke ubebyggede grunde eller ufærdige huse. Hun anførte, at de to nye huse først var bebølige fra juni 2007, og at den ubebyggede grund slet ikke skulle beskattes. Subsidiært mente hun, at en eventuel beskatning skulle ske til markedsleje efter Ligningslovens § 2.

Skatteankenævnet og senere Landsskatteretten fandt, at klageren som hovedanpartshaver havde en formodning imod sig for at have rådighed over ejendommene hele året. Retten lagde afgørende vægt på, at selskabets fire ejendomme sammen med klagerens seks private ejendomme i samme område udgjorde en "samlet bebyggelse" med fælles faciliteter. Derfor skulle den ubebyggede grund medregnes i beskatningsgrundlaget, da den var en integreret del af helheden. Retten fandt det heller ikke bevist, at de nyopførte huse var ubebølige i den omstridte periode før juni 2007.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig stillet til rådighed for en direktør eller medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning, skal ansættes i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 5. For en hovedaktionær, som defineret i Aktieavancebeskatningsloven § 4, gælder det, at værdien af en stillet sommerbolig skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til Ligningslovens § 16 A, stk. 9.

Retten fandt, at værdien af fri sommerbolig for samtlige ejendomme, inklusiv den ubebyggede grund, med rette var opgjort og beskattet efter Ligningslovens § 16, stk. 5. Afgørelsen blev baseret på, at der var tale om en samlet bebyggelse, som udgjorde et hele.

Begrundelse for samlet bebyggelse

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• De fire ejendomme ejet af selskabet var beliggende i en klynge sammen med seks andre ejendomme, som klageren ejede privat.
• Dette samlede område omfattede sommerhuse, swimmingpool, stisystem og en fælles parkeringsplads.

Specifikke ejendomme

• [adresse1] og [adresse2]: Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at sommerhusene på disse adresser var ubebølige indtil juni 2007. Bevisbyrden herfor påhvilede klageren.
• [adresse3] (ubebygget grund): Selvom ejendommen var ubebygget, blev den anset for at indgå som en del af helheden i klyngen af sommerhuse. Klageren blev derfor anset for skattepligtig af værdien af fri rådighed over denne ejendom for de pågældende indkomstår.

Klagerens subsidiære påstand om, at værdien skulle fastsættes til en markedsleje efter Ligningslovens § 2, blev afvist. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse.