Landsskatteretten: Afslag på skattefrihed ved salg af landbrugsejendom - fortsat landbrugsmæssig drift

Sagen omhandlede et bindende svar vedrørende skattefrihed af ejendomsavance ved salg af en landbrugsejendom. Klageren og hendes ægtefælle ejede ejendommen i lige sameje og solgte den i februar 2009. Ejendommen var på salgstidspunktet vurderet som en landbrugsejendom med et jordtilliggende på 10,7104 ha.

Klageren oplyste, at formålet med købet alene var at erhverve en bolig på landet, og at ejendommens jorde havde været bortforpagtet siden købet, mens driftsbygningerne ikke havde været anvendt til landbrugsmæssige formål. Klageren og ægtefællen havde desuden haft lønarbejde i hele ejerperioden og ingen intention om selv at drive landbrug.

SKAT afviste skattefrihed med henvisning til ejendommens vurderingsmæssige status som landbrugsejendom. Klageren fastholdt, at den faktiske anvendelse som bebølse burde være afgørende for skattefriheden efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, og ikke den vurderingsmæssige status.

Landsskatteretten bemærkede, at fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1. Skattefrihed for en- og tofamilieshuse er reguleret i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, mens salg af landbrugsejendomme, jf. Vurderingsloven § 33, stk. 1, er omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, hvor kun fortjenesten vedrørende stuehuset med tilhørende grund og have er skattefri. Det afgørende tidspunkt for bedømmelsen er afståelsestidspunktet, og det skal bevises, at ejendommen ikke længere benyttes til landbrug, men til bebølse, jf. TfS 2003.137 Ø og SKM2003.11 DEP.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at avancen ved salget af ejendommen ikke var skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.

Begrundelse

Retten lagde vægt på følgende:

• Det afgørende tidspunkt for bedømmelsen af, om en ejendom er omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 eller Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, er afståelsestidspunktet. Ejendommens vurderingsmæssige status er ikke ene afgørende, men det skal bevises, at ejendommen på afståelsestidspunktet ikke længere benyttes til landbrug, men til bebølse, jf. TfS 2003.137 Ø og SKM2003.11 DEP.
• Ejendomsvurderingen ved SKAT havde anset ejendommen for korrekt vurderet som landbrug på afståelsestidspunktet.
• Ejendommen var på 10,7104 ha, og jordtilliggendet havde i hele klagerens ejerperiode været bortforpagtet til et andet landbrug.
• Ejendommens jordtilliggende blev drevet landbrugsmæssigt af forpagteren frem til afståelsestidspunktet.
• Et jordtilliggende på mere end 5,5 ha medfører som udgangspunkt, at ejendommen skal henføres til landbrugsmæssig benyttelse, jf. TfS 2000.707.LSR.
• I modsætning til lignende sager, hvor landbrugsejendomme er anset for omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, havde SKAT i denne sag udtalt, at ejendommen var korrekt vurderet som landbrug på salgstidspunktet.

Landsskatteretten fandt derfor, at ejendommen på afståelsestidspunktet ikke havde mistet sin karakter af landbrugsejendom. Avancen ved salget var dermed omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, og ikke af skattefritagelsesbestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.