Fradrag for byggerenter - manglende gældsforpligtelse

Sagen vedrørte et finsk kommanditselskabs, K/S [virksomhed1], fradrag for byggerenter på 29.010 kr. i indkomståret 2005. Kommanditselskabet, der var stiftet i august 2005, havde indgået en aftale om opførelse af en bygning i Finland, som forventedes afleveret i april 2006. Byggeprisen var estimeret til 6.693.203 EUR inkl. renter og moms, og prisen skulle reguleres baseret på nettolejen ved afleveringsdagen.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradraget for byggerenter. Nævnet henviste til, at renteudgifter kun kan fradrages, når der foreligger en retlig bindende forpligtelse til at betale renter af den til enhver tid værende restgæld, og at udgifterne kan dokumenteres, jf. Statsskatteloven § 6, litra e. Nævnet fandt, at:

• Der ikke forelå dokumentation for betaling af renterne eller et gældsbrev.
• Rentebeløbet i "Table of Instalments" blev beregnet af hvert enkelt afdrag frem til levering af bygningen, ikke frem til betaling af afdraget, og udgjorde derfor en kompensation til bygherren for dennes rentetab.
• I den endelige prisberegning for ejendommen var renterne ikke særskilt opgjort, og der var beregnet moms af hele ejendommens pris, herunder renterne. Dette indikerede, at renterne var en del af købesummen for ejendommen og ikke renter, der påhvilede kommanditselskabet. Nævnet henviste til Vestre Landsrets dom af 3. marts 1980 (UfR 1980, 631).

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod fradrag godkendt og anførte, at parterne havde aftalt ratevis betaling af købesummen og forrentning af den til enhver tid værende forfaldne købesum med 6 %. Repræsentanten fremhævede, at:

• Renterne var beregnet i forhold til den aftalte betalingsdag den 1. april 2006, hvilket var en logisk følge af den ratevise betaling ved større byggearbejder.
• Den efterfølgende regulering af købesummen ændrede ikke på, at en del af betalingen fortsat var et rentebeløb på 114.363 EUR.
• Der var fremlagt fuld dokumentation for betaling af byggerenterne via bankoverførsel og betalingsinstruktion.
• Hverken Ligningsloven § 5 eller retspraksis kræver et gældsbrev, især ikke mellem uafhængige parter.
• Sagen adskilte sig fra den af skatteankenævnet nævnte landsskatteretskendelse og Vestre Landsrets dom, da der her var tale om direkte aftalte renter, der påhvilede kommanditselskabet, og ikke en friholdelse af bygherren for dennes renteudgifter til tredjemand.

Repræsentanten fastholdt, at klageren havde fradragsret for de selvangivne byggerenter, og at beløbet ikke skulle indregnes i bygningens afskrivningsgrundlag. Hvis fradraget ikke blev godkendt, skulle afskrivningsgrundlaget forhøjes tilsvarende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for byggerenter. Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, som fastslår, at renter af gæld er fradragsberettigede, forudsat at der foreligger et retligt forpligtende gældsforhold, hvor debitor hæfter direkte over for kreditor.

Retten fandt, at:

• Ifølge "Investment Agreement" skulle de byggerenter, der blev anmodet om fradrag for, indregnes i den samlede købesum, som skulle betales ved afleveringen af byggeriet.
• Der forelå således ikke en aktuel gældsforpligtelse for kommanditselskabet over for entreprenøren før afleveringen af byggeriet.
• Renterne kunne derfor ikke anses som renter af en gæld, som kommanditselskabet hæftede for.
• De betalte byggerenter måtte i stedet anses for et tillæg til købesummen for selve ejendommen.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at ejendommens afskrivningsgrundlag skulle reguleres i overensstemmelse hermed, hvilket SKAT ikke havde fået med i sin oprindelige afgørelse.