Genoptagelse af sag om arbejdsudleje vs. entreprise - Landsskatteretten følger domstolsafgørelse

Sagen omhandlede, hvorvidt indgåede kontrakter mellem selskabet [virksomhed2] A/S og den polske virksomhed [virksomhed1] skulle anses for aftaler om arbejdsudleje eller entreprisekontrakter. Dette havde betydning for selskabets forpligtelse til indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt fradrag for indgående moms.

Landsskatteretten havde tidligere i 2009 afsagt kendelser, der statuerede, at aftalerne var arbejdsudleje, og at selskabet var indeholdelsespligtigt. Selskabet indbragte sagerne for domstolene, og Retten afsagde den 9. november 2010 dom, hvori det blev fastslået, at kontrakterne skulle anses for entreprisekontrakter, og selskabet derfor ikke var indeholdelsespligtigt. På baggrund af denne dom blev Landsskatterettens kendelse for indkomståret 2007 genoptaget.

Sagens faktiske forhold og parternes argumenter

Selskabet [virksomhed2] A/S, der driver bygge- og anlægsvirksomhed, indgik flere kontrakter med den polske virksomhed [virksomhed1] om opførelse af sommerhuse. Kontrakterne var enslydende og specificerede, at [virksomhed1] som entreprenør skulle planlægge og udføre projektet som en totalentreprise til en fast pris, eksklusive VVS, udgravning, el og hvidevarer. Kontrakterne fastslog, at [virksomhed1] havde ansvaret for arbejdets udførelse, skulle levere nødvendige ressourcer og mandskab, havde bemyndigelse til at instruere egne ansatte, skulle stille en formand til rådighed, og bar den finansielle risiko indtil levering. [virksomhed2] skulle dog sørge for fri logi til [virksomhed1]s ansatte og havde ret til at føre tilsyn med byggepladsen.

Ved kontrolbesøg i 2006 fandt SKAT, at den faktiske ledelse af arbejdet blev udført af [person2], ansat hos [virksomhed2], som tilrettelagde og instruerede de polske medarbejdere. SKAT bemærkede, at [virksomhed2] havde lånt [virksomhed1] penge til materialer, og at hovedparten af arbejdsredskaber og materialer blev stillet til rådighed af [virksomhed2] eller indkøbt af [person2] på vegne af [virksomhed1]. [person2] registrerede også polakkernes arbejdstid, og der blev ikke foretaget en formel afleveringsforretning. SKAT fremhævede, at kontraktpriserne for visse projekter oversteg de oprindeligt aftalte summer med op til 25 %.

SKAT konkluderede, at forholdet havde karakter af arbejdsudleje, hvilket medførte indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. SKAT henviste til Momsloven § 15, stk. 2, nr. 6 og Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 vedrørende moms, men bemærkede, at da momsen var indbetalt af [virksomhed1], blev forholdet ikke reguleret i forhold til [virksomhed2].

Selskabets repræsentant fastholdt, at der ikke forelå et arbejdsudlejeforhold, og henviste til Rettens dom af 9. november 2010, som fastslog, at der var tale om entreprisekontrakter. Retten lagde vægt på, at [virksomhed1] havde den overvejende risiko for arbejdets udførelse, afregning skete i henhold til kontrakterne, [virksomhed1] ansatte og aflønnede de polske arbejdere, og [virksomhed2] ikke havde indflydelse på lønnen. Desuden havde [virksomhed1] ansvaret for indkøb af materialer. Rettens dom konkluderede, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at der var tale om arbejdsudleje.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der forelå nye oplysninger af retlig karakter i form af Rettens dom af 9. november 2010. Dette gav grundlag for at genoptage sagen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1.

I overensstemmelse med Rettens dom ændredes Landsskatterettens tidligere kendelse af 22. december 2009. Klageren blev herefter ikke anset for indeholdelsespligtig vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

For så vidt angår momsspørgsmålet bemærkede Landsskatteretten, at moms pålagt fakturaerne fra [virksomhed1] skulle behandles som indgående moms, idet de fremlagte kontrakter med [virksomhed1] måtte anses for entreprisekontrakter.