Ændring af ejerskab efter udstykning medfører ikke beskatning

Sagen omhandlede spørgsmålet, om en ændring af det indbyrdes ejerskab til tre forskellige ejendomme mellem fem ejere ville medføre beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven. Oprindeligt ejede fem personer en enkelt ejendom i sameje, hvoraf to ejere hver ejede 33 1/3 % og tre ejere (inklusive klageren) hver ejede 11,11 %. På denne ene ejendom var der opført tre sommerhuse, som hver især var 100 % ejet af de respektive parter, der også havde disponeret over de tilhørende parceller i mange år. Ejendommen var ved seneste vurdering anset som et ubebygget areal, og bygningerne var særskilt vurderet som sommerhuse på fremmed grund.

Ejendommen blev efterfølgende udstykket i tre selvstændige ejendomme, svarende til de tre adresser og de faktiske brugsforhold. I forbindelse med udstykningen blev der udarbejdet et skøde, der fordelte de tre nye matrikelnumre, således at hver af de oprindelige parter fik fuldt ejerskab over den ejendom, de allerede faktisk disponerede over og havde bebygget. Det blev udtrykkeligt aftalt, at der ikke skulle betales vederlag mellem parterne for denne berigtigelse af de faktiske forhold.

SKAT havde oprindeligt besvaret spørgsmålet bekræftende og henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, idet klageren ikke havde benyttet sommerhusene på de andre ejendomme til privat formål. Klageren påstod derimod, at der ikke skulle betales skat, da der ikke var betalt vederlag, og aftalen blot stadfæstede de faktiske forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs besvarelse af spørgsmålet fra "Ja" til "Nej", hvilket indebar, at ændringen af ejerskabet ikke medførte beskatning for ejerne.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med henvisning til Ejendomsavancebeskatningsloven § 7, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse kan fortjeneste ved mageskifte af ubebyggede arealer vælges ikke at medregnes til den skattepligtige indkomst, såfremt der ydes et vederlag på højst 10.000 kr. fra en af parterne, og der er tale om en enkelt handel mellem to parter. Ligningsvejledningen præciserer, at reglen også finder anvendelse på opløsning af sameje uanset antallet af ejere.

Retten fandt, at den oprindelige ejendom, matr. nr. [...1], og de ved udstykningen opståede ejendomme, matr. nr. [...3], [...2] og [...1], skulle anses for ubebyggede arealer i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 7, stk. 2. Dette skyldtes, at ejendommen ved den seneste vurdering forud for udstykningen var vurderet som et ubebygget areal, og bygningerne var særskilt vurderet som sommerhuse på fremmed grund.

Da de øvrige betingelser i Ejendomsavancebeskatningsloven § 7, stk. 2 – herunder at der ikke blev betalt vederlag mellem parterne – ligeledes var opfyldt, fastslog Landsskatteretten, at en eventuel fortjeneste ved bytning af ideelle andele i ejendommene mellem ejerne var skattefri.