Landsskatteretten om ligedeling af ejendomsavance i interessentskab

Sagen omhandlede et bindende svar vedrørende muligheden for, at to brødre, der drev et interessentskab (G1 I/S) og ejede landbrugsejendomme med forskellige ejerandele (enten 50 %/50 % eller 81 %/19 % på grund af Landbrugslovens § 12, stk. 3), kunne ligedele over- eller underskud ved salg af disse ejendomme, herunder indekseringsbeløbet efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 5a, uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser interessenterne imellem. Interessentskabskontrakten af 17. maj 2008 fastslog i § 21, at alt over- og underskud skulle fordeles med 50 % til hver, uanset de formelle ejerforhold.

SKAT havde oprindeligt svaret "Nej" til spørgsmålet. SKATs begrundelse var, at bevisbyrden for en mundtlig aftale om ligedeling forud for købet af ejendommene ikke var løftet. SKAT henviste til, at ejerfordelingen var sket ud fra landbrugslovgivningen, og at interessentskabskontrakten af 17. maj 2008 forsøgte at "reparere" på en uhensigtsmæssig fordeling. Endvidere anførte SKAT, at en godtroende aftaleerhverver efter Tinglysningslovens § 1 og Tinglysningslovens § 27 kunne støtte ret på tinglysningen af ejendommene (19 %/81 %). SKAT mente, at en ligedeling ville udgøre en ikke-fradragsberettiget gave til den bror, der formelt ejede 19 %, og at denne gave skulle beskattes som personlig indkomst efter Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og Personskattelovens § 3, stk. 1.

Klagerens repræsentant påstod, at det bindende svar skulle ændres til "Ja". Repræsentanten dokumenterede, at der allerede den 21. november 2006 var indgået en mundtlig aftale mellem brødrene om at eje alle aktiver 50 %/50 % og fordele overskud/tilvækst ligeligt. Denne aftale blev fulgt op af møder med advokater og landinspektører for at sikre lovligheden i forhold til Landbrugsloven og Husdyrbekendtgørelsen. Det blev fremhævet, at købet af de omhandlede ejendomme skete efter denne aftale om ligedeling. Klageren argumenterede desuden, at Tinglysningslovens bestemmelser alene vedrører sikring over for tredjemand og ikke interne aftaler mellem parterne, og at interessentskabsaftalens § 3 fastslog, at parterne indbyrdes hæftede med halvdelen hver, uanset hvad der måtte fremgå af tingbogen.

Eksempel på ønsket fordeling

For at illustrere den ønskede fordeling af ejendomsavancen, blev følgende eksempel præsenteret, hvor den samlede fortjeneste og skattepligtige avance ligedeles, hvilket også medfører en ligedeling af indekseringen efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 5a:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at det i hvert fald siden mødet hos klagernes advokat den 4. juli 2007 har været parternes hensigt, at der ved et fremtidigt salg af ejendommene skulle ske en ligedeling af fremtidige positive eller negative ejendomsavancer hidrørende fra deres fælles landbrugsejendomme. Denne vurdering blev støttet af flere forhold:

• En handlingsplan udarbejdet efter mødet hos advokaten, der dokumenterede hensigten om ligedeling.
• Klagernes erhvervelser af landbrugsejendomme var så vidt muligt sket i ejerforholdet 50 %/50 %.
• Fravigelser fra 50 %/50 % ejerforholdet var alene begrundet i Landbrugslovens § 12, stk. 3 bestemmelser.
• Klagerne havde siden 2003 ligedelt det løbende driftsresultat fra ejendommene.
• En ligedeling af fremtidige ejendomsavancer blev anset for velbegrundet henset til klagernes virksomhed, herunder deres lige store arbejdsindsats og solidarisk hæftelse for interessentskabets gæld.

Retten fandt herefter, at betingelserne for en ligedeling af ejendomsavancerne med skattemæssig virkning var opfyldt. Det bindende svar fra SKAT blev derfor ændret fra "Nej" til "Ja".