Landsskatterettens afgørelse om erhvervsmæssig udlejning af fritidsejendom – indkomstår 2006-2008

Sagen omhandler klassificeringen af indkomst fra udlejning af en fritidsejendom beliggende på [adresse1], [by1], for indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Klageren havde selvangivet underskuddet som personlig indkomst, mens SKAT anså udlejningen for ikke-erhvervsmæssig og dermed resultatet som kapitalindkomst.

Ejendommen blev erhvervet i april 2006 og var i perioder udlejet til klagerens sønner. Derudover var ejendommen ejerreserveret i visse perioder, angiveligt til hovedrengøring, reparationer og vedligeholdelse. Klageren havde indgået en formidlingsaftale med et udlejningsbureau, hvoraf det fremgik, at ejer fraskrev sig retten til egen brug af huset.

SKAT argumenterede for, at udlejningen ikke var erhvervsmæssig, da ejerne i flere perioder selv havde disponeret over ejendommen, herunder ejerreservationer i højsæsonen. SKAT henviste også til, at udlejningsbureauet havde oplyst, at de ikke håndhævede fraskrivelsen af egen benyttelse, men påførte teksten på grund af skattevæsenet.

Klagerens repræsentant fastholdt, at ejendommen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Det blev fremført, at ejendommen var en decideret udlejningsejendom, opført med henblik på udlejning, og at klageren forud for erhvervelsen havde drevet udlejningsvirksomhed. Fraskrivelsen af egen brug var effektiv, og ejerreservationerne var udelukkende til vedligeholdelse og rengøring, ikke privat benyttelse. Klageren anførte, at udlejning til sønnerne var sket, når udlejningsbureauet ikke kunne udleje ejendommen, og at indtægterne herfra var medregnet. Det blev også bemærket, at udlejningsbureauets manglende håndhævelse af fraskrivelsen ikke var afgørende for, om en effektiv fraskrivelse havde fundet sted. Klageren bestred SKAT's opgørelse af antallet af dage, klageren havde disponeret over ejendommen, og fremhævede, at ejendommen havde været udlejet i betydelige dele af årene.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse for indkomstårene 2006 og 2007, men ændrede afgørelsen for indkomståret 2008.

For indkomstårene 2006 og 2007 fandt Landsskatteretten, at klageren ikke effektivt havde fraskrevet sig dispositionsretten over ejendommen. Dette skyldtes, at ejendommen i flere perioder var udlejet til klagerens sønner til en leje, der antages at være lavere end markedslejen. Resultatet af udlejningen for disse år skulle derfor opgøres som kapitalindkomst i henhold til Ligningsloven § 15 O og Personskatteloven § 4, stk. 1. Klageren fik mulighed for at vælge mellem bundfradragsmetoden (Ligningsloven § 15 O, stk. 1) eller den regnskabsmæssige metode (Ligningsloven § 15 O, stk. 2).

For indkomståret 2008 fandt Landsskatteretten, at de fremlagte oplysninger ikke indikerede, at klageren ikke effektivt havde fraskrevet sig dispositionsretten over ejendommen. Udlejningsresultatet for 2008 kunne derfor anses for erhvervsmæssigt.

SKAT blev anmodet om at foretage den nærmere opgørelse i overensstemmelse hermed, jf. forretningsorden for Landsskatteretten, bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005, § 17, stk. 2.