Fuldt skattepligtig i Danmark på grund af bevaret bopæl trods arbejde i udlandet

Sagen omhandler en klager, der blev anset for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark for indkomstårene 2005, 2006 og 2007, på trods af at han arbejdede og havde bopæl i udlandet. Klageren, en SAP-konsulent, meldte flytning fra Danmark i 2003, men bevarede ejerskabet og dispositionsretten over en lejlighed i Danmark, som han anvendte under hyppige ophold.

Klageren argumenterede for, at hans fulde skattepligt var ophørt, da han havde etableret bopæl og arbejdssted i henholdsvis Finland og England. Han mente desuden, at lejligheden i Danmark, som var uden bopælspligt, skulle betragtes som en feriebolig og ikke kunne statuere bopæl i skattemæssig forstand. Endelig hævdede han, at han havde en berettiget forventning om, at han ikke var fuldt skattepligtig i Danmark.

SKAT og efterfølgende Skatteankenævnet fandt, at klageren havde bevaret sin bopæl i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, da han havde en helårsbolig til rådighed. Det blev lagt til grund, at hans betydelige forbrug af el og vand samt hans egne oplysninger om ophold i lejligheden viste, at han ikke havde opgivet sin tilknytning til Danmark. Da klageren ikke kunne dokumentere at være fuldt skattepligtig i noget andet land, blev hans skattemæssige hjemsted anset for at være i Danmark. Hans udenlandske lønindkomst og renteindtægter fra en konto i Luxembourg var derfor skattepligtige i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i de pågældende indkomstår.

Berettiget forventning

Landsskatteretten afviste klagerens argument om en berettiget forventning. Retten fastslog, at en skatteyders forventning om en given skatteansættelse som udgangspunkt ikke er retsbeskyttet, selvom den bygger på skattemyndighedernes tilkendegivelser. For at fravige dette kræves en positiv, udtrykkelig og klar tilkendegivelse fra myndighederne, afgivet på et fuldt oplyst grundlag, før dispositionen foretages. Klageren havde ikke dokumenteret, at SKAT var kommet med en sådan tilkendegivelse, før han købte lejligheden og rejste ud af landet. Bevisbyrden herfor påhvilede klageren.

Skattepligt

I henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler fuld skattepligt personer med bopæl i Danmark. Retten fandt, at klageren havde bevaret sin bopæl i Danmark, da han efter sin udrejse fortsat havde rådighed over en helårsbolig. Det var uden betydning, at der ikke var bopælspligt på ejendommen; det afgørende var, at den var egnet til helårsbebølse. Da klageren ikke havde udlejet boligen uopsigeligt i mindst tre år, og da han i betydeligt omfang havde opholdt sig og endda arbejdet fra lejligheden i Danmark, havde han ikke løftet bevisbyrden for, at han havde opgivet sin bopæl. Hans fulde skattepligt til Danmark var derfor bevaret.

Skattemæssigt hjemsted (Domicil)

For at afgøre det skattemæssige hjemsted i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Cypern, Finland og Storbritannien, skal det fastslås, om klageren var fuldt skattepligtig i et af disse lande. Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke havde dokumenteret, at han var undergivet beskatning som fuldt skattepligtig i nogen af de nævnte lande. Derfor kunne han ikke anses for hjemmehørende dér, og hans skattemæssige hjemsted var i Danmark.

Fradrag for rejse og befordring

Landsskatteretten afviste at tage stilling til spørgsmålet om fradrag for rejse- og befordringsudgifter. Dette spørgsmål var ikke en del af den afgørelse, der var påklaget fra Skatteankenævnet, og retten havde derfor ikke kompetence til at behandle det, jf. Skatteforvaltningsloven § 11. Klageren blev henvist til at rette henvendelse til SKAT herom.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af klagerens lønindkomst og renteindtægter for årene 2005, 2006 og 2007.