Beskatning af maskeret udlodning ved møbelkøb til aktionærs nærtstående

Sagen omhandlede en klager, der som ultimativ aktionær blev udlodningsbeskattet af udgifter til køb af sofaer, som et selskab, han var medstifter af, havde afholdt. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af 25 % af udgifterne til møblerne, idet dette blev betragtet som maskeret udlodning.

Sagens baggrund

Klageren var eneaktionær i [virksomhed1] ApS og medstifter af [virksomhed2] A/S (senere [virksomhed3] A/S), hvor [virksomhed1] ApS ejede 25 % af aktierne. De resterende aktier var ejet af klagerens brødres selskaber. [virksomhed2] A/S købte i 2005 50 % af en ejerlejlighed, hvor de resterende 50 % blev købt af klagerens niece. Lejligheden blev angiveligt anvendt til projektudvikling og møder, men var beboet af niecen og hendes ægtefælle.

[virksomhed2] A/S bogførte køb af sofaer for 99.151,02 kr. (inkl. moms 123.938,78 kr.), som blev leveret til den nævnte ejerlejlighed. Sælgeren af sofaerne var et interessentskab med c/o adresse hos klagerens bror og dennes ægtefælle.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fandt, at udgifterne til sofaerne ikke var erhvervsmæssigt begrundet og måtte anses for afholdt som følge af hovedaktionærens private interesse og indflydelse. Dette blev betragtet som maskeret udlodning til selskabets aktionærer i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Beskatningen blev fordelt i forhold til aktionærernes ejerandele, og klageren blev beskattet af 25 % af beløbet. Nævnet henviste til, at en økonomisk fordel til nærstående som følge af aktionærens bestemmende indflydelse også anses for udbytteudlodning til aktionæren.

Klagerens argumenter

Klageren påstod nedsættelse af udbytteindkomsten og argumenterede for, at:

• Den henviste dom (SKM 2008.619 ØLR) ikke kunne anvendes, da den omhandlede en anden situation med uretmæssig disponering over selskabets indtægter og passivitet fra medaktionærer.
• Selskabet fortsat ejede møblerne, og der var ikke sket en overgang af ejerforholdet til klageren eller en andel af møblerne.
• Klageren hverken havde erhvervet møblerne, rådet over dem privat, opnået økonomiske fordele eller sparet udgifter.
• Selskabets formue var ikke forringet, da møblerne repræsenterede samme værdi som købesummen.
• Klagerens selskabs ejerandel var 23,8 %, ikke 25 %.
• Værdien af møblerne var allerede beskattet ved udlodning af egenkapitalen i [virksomhed1] ApS, hvilket medførte dobbeltbeskatning.
• Købet af møbler var en normal driftsmæssig disposition truffet af ledelsen, som klageren ikke kunne modsætte sig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse.

Retten fandt, at efter bestemmelsen i Ligningsloven § 16 A anses alt, hvad der udloddes til en hovedaktionær, for skattepligtigt udbytte, uanset formen. Dette omfatter både deklareret udbytte og atypiske vederlagsfrie fordele (maskeret udbytte).

• Manglende erhvervsmæssig benyttelse: Da [virksomhed2] A/S ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at sofaerne var anskaffet med henblik på erhvervsmæssig benyttelse, blev det anset for, at klageren – som aktionær – havde ladet selskabet afholde private udgifter for en bror og en niece.
• Maskeret udbytte: Beløbene, der således var afholdt i hovedaktionærernes interesse, blev anset som maskeret udbytte til selskabets aktionærer i henhold til Ligningsloven § 16 A.
• Afvisning af klagerens argumenter: Landsskatteretten bemærkede, at klagerens argumenter vedrørende indirekte ejerskab, omkvalifikation af selskabets dispositioner, at ledelsesopgaven blev udført af den begunstigede hovedaktionær, og påstanden om dobbeltbeskatning, ikke ændrede ved afgørelsen.
• Fordeling af udlodning: Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets fordeling af den maskerede udlodning.

Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse.