Landsskatteretten - Beskatning af fri bil - Ligningslovens § 16, stk. 4 - Hovedaktionær

Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for værdien af en fri firmabil (Audi Q7 på gule nummerplader), som selskabet havde stillet til rådighed. Bilen blev erhvervet i november 2007, og der var underskrevet en frasigelseserklæring om, at den ikke måtte anvendes privat. Der var ikke betalt privatbenyttelsesafgift, og momsen var fuldt fratrukket. Bilen, der vejede over 3 tons, var indrettet med en sikkerhedsboks, værktøj og vareprøver, men ingen fastmonterede hylder. Uden for arbejdstiden var bilen parkeret på klagerens private bopæl, som også fungerede som selskabets forretningsadresse.

Klageren forklarede, at bilen primært blev brugt til kørsel mellem bopælen/kontoret og selskabets lager/værksted samt til skiftende arbejdssteder for tilsyn. Han udførte ikke selv bygningsarbejde og kørte kun til lageret/værkstedet cirka én gang om ugen, da materialer ofte blev leveret direkte til byggepladserne. Klageren havde desuden adgang til to private personbiler og en anden firmabil til privat anvendelse, som tilsammen kørte 20.000 km årligt.

SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2007, 2008 og 2009 med værdien af fri bil. SKAT argumenterede for, at kørsel mellem hjem og arbejde var privat, da bilen ikke var specialindrettet, og der manglede kørebog eller anden dokumentation for ikke-privat anvendelse. SKAT henviste til, at hovedaktionæren havde en skærpet bevisbyrde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst til 0 kr. for alle årene (2007, 2008, 2009).

Landsskatteretten bemærkede, at reglerne for beskatning af firmabiler på gule nummerplader blev ændret med virkning fra 1. januar 2002, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. For at en firmabil ikke skal beskattes efter denne bestemmelse, skal to betingelser være opfyldt:

• Bilen skal være omfattet af Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1, II, A, hvilket vil sige en varebil på gule nummerplader.
• Der må ikke være betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen.

Da bilen opfyldte disse betingelser, og momsen af anskaffelsessummen var fratrukket, måtte skattemyndighederne som udgangspunkt lægge til grund, at bilen ikke blev anvendt privat.

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 9 B, stk. 1, litra a, hvorefter befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i op til 60 dage inden for de foregående 24 måneder (reduceret til 12 måneder fra 1. januar 2009) anses for erhvervsmæssig. Retten fandt, at klageren holdt sig inden for 60-dages reglen, idet det blev lagt til grund, at han kun kørte direkte fra bopælen til lageret/værkstedet eller omvendt cirka én gang om ugen.

Retten lagde vægt på, at klageren ikke selv udførte bygningsarbejde, men udelukkende førte tilsyn med byggepladserne, og at dette understøttedes af antallet af ansatte. Der blev ikke fundet grundlag for at antage, at behovet for befordring til eller fra lageret/værkstedet og den sædvanlige bopæl var større end det af klageren forklarede.

Da SKAT i øvrigt ikke havde konstateret bilen privat anvendt, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren af privat rådighed over bilen i medfør af Ligningsloven § 16, stk. 4.